Annonce
Politik

Kommentatorer: Jon Stephensens orlov er en klassisk Løkke-manøvre

Lars Løkke Rasmussen (M) forsøger at købe sig tid ved at få Jon Stephensen (M, billedet) sendt på orlov, vurderer politiske kommentatorer. (Arkivfoto). Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
Politiske kommentatorer vurderer, at Lars Løkke forsøger at købe sig tid i sag om upassende beskeder.

Politisk kommentator Hans Engell ser det som en "klassisk Løkke", at Jon Stephensen (M) søger om selvbetalt orlov fra Folketinget frem til 3. oktober.

Mandag aften lagde Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, en video på Facebook, hvor han fortalte om beslutningen.

Det sker efter sagen om, at 63-årige Jon Stephensen i februar skrev i en besked til en 19-årig partifælle, at hun var "smuk med den lækreste krop".

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lars Løkke håber på, at sagen går lidt i glemmebogen, at der falder ro over sagen, og at Jon Stephensen så med en meget stor undskyldning og beklagelse og garanti for, at det aldrig kommer til at ske igen, så kan vende tilbage. Det, tror jeg, er hans håb, siger Hans Engell.

- Omvendt, hvis det her nu udløser en intern storm i partiet og skarp kritik, og ungdomsorganisationen, som går virkelig hårdt ud, så har Løkke også muligheden for at kunne træffe den skarpere sanktion på et senere tidspunkt.

- Han håber, at sagen falder ned, men han har købt sig tid til at kunne træffe en anden løsning i de kommende måneder. Så det er klassisk Løkke, det her, siger Hans Engell.

Casper Dall, der er politisk redaktør hos Avisen Danmark, kalder ligeledes manøvren med at se tiden an for "en klassisk Løkke-løsning".

Han peger på, at der i forvejen har kørt en række sager med anklager mod Jon Stephensen, herunder fra hans tid som direktør for teatret Aveny-T.

- Jon Stephensen har i perioden siden folketingsvalget haft adskillige sager om ham, hvor der har været mulighed for enten at gå på orlov eller nedlægge sit mandat og trække sig fra politik.

- Dér virker han som en mand, der i dén grad er standhaftig, og vil stå imod alt, hvad han overhovedet kan, siger han.

Casper Dall regner derfor også med, at det er Lars Løkke Rasmussen, der har truffet beslutningen om at sende Jon Stephensen på orlov.

Igen for at købe sig tid til at se, hvor stort et pres, der kommer i sagen. Ungdomsorganisationen Unge Moderater har meget tydeligt signaleret, at der ikke er plads til Jon Stephensen i Moderaterne.

- Det bliver ganske interessant, hvor stort et internt pres der kommer på Jon Stephensen.

- De seneste dage har vi for første gang set, at der er kritiske røster internt. Jeg kunne godt forestille mig, at det pres kan blive ganske voldsomt for at få ham til at trække sig, siger Casper Dall.

På det overordnede politiske plan skaber sagen også hovedbrud for Lars Løkke Rasmussen og regeringen, påpeger Hans Engell.

SVM-regeringen har 89 mandater mod oppositionens 86 mandater. Med andre ord ville det gøre regeringens flertal mere spinkelt, hvis Jon Stephensen blev smidt ud af Moderaterne og blev løsgænger.

- Det ville skabe en parlamentarisk situation, som kan blive besværlig.

- Det er så kort tid efter folketingsvalget og dannelsen af en regering, der kører på det yderste mandat, og man så ville gøre sig afhængig af de nordatlantiske mandater. Politisk er det en møgbesværlig sag, siger Hans Engell.

/ritzau/

  • Moderaternes årsmøde i Vejle.
    Lars Løkke Rasmussen (M) forsøger at købe sig tid ved at få Jon Stephensen (M, billedet) sendt på orlov, vurderer politiske kommentatorer. (Arkivfoto). Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud