Det er ikke alle regeringens støttepartier, der kommer til at stemme for at ophæve folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet i sagen om mulig lækage af statshemmeligheder.
Enhedslisten melder ud, at partiet ikke kommer til at stemme for at ophæve den tidligere forsvarsministers immunitet.
Det siger politisk ordfører Mai Villadsen til Ritzau. Partiet mener ikke, at Folketinget har fået nok indsigt i sagen.
- Vi kommer ikke til at stemme for at ophæve Claus Hjorts immunitet, medmindre Folketinget får en indsigt i tiltalen. Og det ser ikke sådan ud. Derfor kommer vi til at stemme nej, siger Villadsen.
Hun er selv blevet orienteret i sagen hos justitsminister Mattias Tesfaye (S).
Det er en række andre partiledere også blevet i løbet af ugen. Heriblandt SF, som også er regeringens støtteparti. SF stemmer modsat Enhedslisten dog for at ophæve Hjort Frederiksens immunitet. Det sagde formand Pia Olsen Dyhr (SF) tirsdag.
Rigsadvokaten har indstillet til, at der rejses tiltale mod Hjort Frederiksen i sagen, hvor detaljerne ikke kendes af offentligheden. Han er sigtet for at have lækket statshemmeligheder. Men hvis Hjort skal tiltales, skal et flertal i Folketinget ophæve Hjorts immunitet.
- Vi mener ikke, at Folketinget skal stemme i blinde, siger Villadsen.
- Vi stoler sådan set både på regeringen og domstolene, men immunitetsbestemmelserne er der for en grund, og det er for at beskytte det politiske mindretal. Derfor er det så afgørende, at Folketinget kender til tiltalen, inden man kan ophæve immuniteten, siger hun.
Regeringens tredje støtteparti er De Radikale. Her skal den politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, først til møde hos Tesfaye onsdag. Herefter skal partiet drøfte, hvad der skal ske.
Hjort Frederiksen siger selv, at sagen drejer sig om, at han har bekræftet et kabelsamarbejde mellem Danmark og USA. Det har medierne tidligere skrevet om, men det var uden officiel bekræftelse af samarbejdet.
Sigtelsen omhandler en overtrædelse af straffelovens paragraf 109. Den drejer sig om læk af oplysninger om sager, "hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror". Strafferammen er fængsel i op til 12 år.
/ritzau/