Nikolaj Villumsen frygter, at Danmark optrapper konflikten med Rusland ved at sende 300 soldater til Baltikum.
Danmark vælger den forkerte vej ved at sende mellem 250 og 300 soldater til Estland, Letland og Litauen for at bakke op om de tre Nato-lande, der føler sig truet i kølvandet på Ruslands ageren i den væbnede konflikt i det østlige Ukraine.
Danmark bør i stedet søge en politisk løsning, siger Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen.
- Jeg synes, det er meget uklogt. Der er ingen tvivl om, at Rusland agerer uacceptabelt i Ukraine, men det kan ikke løses med våben og soldater langs den russiske grænse. Jeg frygter et våbenkapløb, der både er farligt og rigtig, rigtig dyrt, siger Villumsen.
De danske soldater skal udstationeres i perioder på 90 dage forskellige steder og være med i diverse militære øvelser i de tre baltiske stater, der indeholder store russiske mindretal og grænser op til Rusland, samt i Polen.
På den måde overholder Danmark de aftaler, der ligger mellem forsvarsalliancen Nato og Rusland, fastslår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), men man strækker det lige til grænsen, erkender hun i et interview med Ritzau.
Danmark har ligeledes besluttet at sende materiel og en forbindelsesofficer til Ukraine. Heller ikke det, bryder Nikolaj Villumsen sig om.
- Jeg synes, at det er en dum vej at gå. Der har været en tanke i Ukraine om, at man kan løse konflikten i den østlige del af landet militært. Nu har det udviklet sig til en voldsom borgerkrig og en konflikt med nabolandet. Vi bør bidrage til en politisk løsning, siger han.
Spørgsmål: Virker en politisk løsning til at kunne lade sig gøre?
- Det helt grundlæggende er, at der skal lægges pres på Rusland. Der synes jeg, at målrettede sanktioner og våbenembargo, som man allerede har taget initiativ til, er fornuftige skridt.
- Derudover er det helt afgørende, at man får sikret demokratiske reformer og decentralisering i Ukraine, fordi jeg tror, at det er det eneste, konfliktens parter kan acceptere, siger han.
På et topmøde i Nato torsdag skal medlemslandene blandt andet diskutere en stående indsatsstyrke på op mod 4000 mand, som kan indsættes i Østeuropa med kort varsel.