Annonce
Politik

Enhedslistens finansordfører ser eget forslag som uambitiøst

Enhedslisten er kommet med et velfærdsudspil, og finansordfører Rune Lund (EL) så gerne, at det var mere ambitiøst, men det tillader den politiske situation ikke. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Enhedslistens Rune Lund siger, at partiet gerne ville bruge langt flere penge på velfærd, end det foreslår.

Enhedslisten har tirsdag foreslået - og krævet - at der bliver brugt betydeligt flere penge på velfærd.

Partiets finansordfører, Rune Lund, fortæller, at partiet end ikke ser sit eget forslag som tilstrækkeligt, da det grundlæggende blot vil sikre det nuværende niveau, når det kommer til velfærden.

- Vi må bare erkende, at det i Christiansborg-sammenhæng er frygteligt vidtgående bare at fastholde niveauet.

- Også selv om det er det absolutte minimum forældre, lærere, sygeplejersker og sosu'er kan forvente, siger Rune Lund.

I forbindelse med de offentlige finansier taler man om to begreber for, hvordan den naturlige udvikling i befolkningen. Eksempelvis befolkningstilvækst og alder - påvirker udgifterne.

De demografiske træk dækker over den rene udvikling og er udregnet til omkring 0,65 procent. Altså det, det koster ekstra at fastholde det nuværende niveau med flere og ældre borgere.

Det udvidede demografiske træk dækker over det demografiske træk og så den naturlige stigning i den forventede kvalitet. Eksempelvis kan flere former for kræft behandles, klasselokaler er ikke som i 1990'erne og så videre. Det er på 1,1 procent.

- Det er den vækst, vi foreslår. For alt mindre end det betyder, at velfærden sakker bagud i forhold til velstanden i resten af samfundet. Så vi foreslår egentlig bare det neutrale udgangspunkt.

- Man kan vel godt kalde det uambitiøst. Men den politiske virkelighed herinde er, at vi har haft svært ved at få Socialdemokratiet med på bare at følge det demografiske træk, siger Rune Lund.

Socialdemokratiet har med sit velfærdsudspil foreslået, at der indføres en lov, så de offentlige finanser skal følge det demografiske træk. Og det har givet Rune Lund og Enhedslisten blod på tanden i forhold til at kræve, at udgifterne skal følge det udvidede demografiske træk.

- Det burde jo ud fra al almindelig logik være det neutrale udgangspunkt. Alt mindre end det betyder, at den offentlige sektor over tid bliver et discounttilbud, siger Rune Lund og fortæller, at partiet gerne ville øge det offentlige forbrug på velfærd endnu mere, end de har foreslået:

- For den offentlige sektor er sakket bagud efter årtier, hvor der er brugt for lidt. Så vi vil gerne have en fuld genopretning, så hullet, der er skabt af skiftende regeringer, kan blive fyldt op.

  • FV19: Enhedslisten holder pressemøde Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper holder pressemøde i Provianthuset i Folketinget tirsdag den 28. maj 2019
    Enhedslisten er kommet med et velfærdsudspil, og finansordfører Rune Lund (EL) så gerne, at det var mere ambitiøst, men det tillader den politiske situation ikke. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt