Annonce
Politik

Erstatning til minkavlere stiger med milliarder efter nye opgørelser

Erstatningen til minkavlere kan løbe op i et beløb på over 10 milliarder kroner. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En regnefejl og nye estimater betyder, at erstatningen til minkavlere kan være to milliarder kroner for lav.

Erstatningen til de tidligere minkavlere bliver væsentligt højere end forventet, efter at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blandt andet har fundet en regnefejl i opgørelserne.

Det skriver Finans på baggrund af en orientering, ministeriet har givet til Folketingets finansudvalg.

Erstatningerne ventes at blive omkring to milliarder kroner højere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regnefejlen består i, at man i udregningerne af erstatninger er kommet til at indregne løn til minkavlerne to gange. Det har givet et forkert billede af produktionsomkostningerne, hvilket på papiret har forringet minkavlernes indtjening, skriver mediet.

Dertil har de første afgørelser om erstatning vist et højere erstatningsniveau per produceret minkskind, end det oprindeligt blev estimeret, ligesom flere elementer indgår i erstatningsordningen end oprindeligt antaget.

Sagens udvikling får ikke Danmarksdemokraternes medlem af Folketingets finansudvalg, Hans Kristian Skibby, til at genoverveje støtten.

- Minksagen er den største skandale i dansk parlamentarisme, jeg nogen sinde har hørt om i min tid som folketingsmedlem, så jeg bliver ikke provokeret af, at vi skal finde to milliarder kroner mere til nogle mennesker, der er blevet terroriseret på den måde, som det er sket, siger han til Finans.

Se artiklen hos Finans

Minkavlernes erstatning har hidtil været skønnet til at være 8,9 milliarder kroner i alt.

Med den nye beregning vil beløbet således stige til over 10 milliarder kroner.

Det er dog et tal, der stadig vil være behæftet med usikkerhed, da ministeriet mangler at konsolidere udregningen, skriver Finans.

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri, Jacob Jensen (V), understreger også, at det endelige beløb stadig er usikkert.

- Det vigtigste for mig er, at minkavlerne får den fuldstændige erstatning og kompensation, som de har ret til, så hurtigt som muligt. Og det er vi heldigvis godt på vej med, så vi kan få sat et værdigt punktum i denne sag, skriver han til Finans.

Ud over erstatningen er der flere udgifter for staten i forbindelse med nedlukningen af erhvervet.

Eksempelvis skønnes det at koste 3,7 milliarder kroner at nedrive og bortskaffe de gamle minkfarme, skriver Finans.

/ritzau/

  • Minkavlere får historisk stor erstatning
    Erstatningen til minkavlere kan løbe op i et beløb på over 10 milliarder kroner. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt