Annonce
Politik

EU-parlamentariker overtager Aukens plads som SF-spidskandidat

Kira Marie Peter-Hansen går efter genvalg for SF til næste års europaparlamentsvalg. (Arkivfoto). Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Nuværende SF-medlem af EU-Parlamentet Kira Marie Peter-Hansen, er ny spidskandidat ved næste EU-valg.

Det bliver Kira Marie Peter-Hansen, der skal erstatte Margrete Auken som SF-spidskandidat ved næste års valg til EU-Parlamentet.

Hun er blevet valgt som spidskandidat uden modkandidater.

Kira Marie Peter-Hansen sidder i forvejen i EU-Parlamentet og kalder det en "tung arv at løfte" efter sin erfarne kollega.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hun (Margrete Auken) har kæmpet plus 40 år for det grønne, naturen, sine børnebørn og de kommende generationer.

- Det er i høj grad den arv, jeg gerne vil tage på mig og sikre, at vi også har en klode til de kommende generationer, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Ved EU-valget i 2019 fik Kira Marie Peter-Hansen 15.765 stemmer, hvilket i første omgang ikke var nok til en af SF's to pladser.

Men hun fik et mandat, da Karsten Hønge hellere ville i Folketinget og opgav sin plads i EU-Parlamentet.

Som 21-årig blev Kira Marie Peter-Hansen det yngste medlem af EU-Parlamentet nogensinde.

SF har længe stået godt i meningsmålingerne i Danmark, hvor analyseinstituttet Voxmeter siden regeringsdannelsen i december har målt SF til at være det næststørste parti.

Den nye spidskandidat vil dog ikke sige, om hun går efter eksempelvis tre eller fire mandater til SF i EU-Parlamentet.

Til gengæld slår hun fast, at "det vigtigste for SF og for mig er, at vi får fart på den grønne omstilling".

- Det har vi snart sagt i årtier. Vi er også kommet langt, men vi mangler stadig rigtig, rigtig meget, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Hun kalder EU "helt afgørende" for den grønne omstilling.

- Vi kan gøre nok så meget herhjemme, og det skal vi også gøre.

- Men hvis vi vil formå ikke bare at rykke Polen, men også at rykke Kina og Indien, så er det globalt lederskab fra EU, der er behov for.

Kira Marie Peter-Hansen får en prominent medkandidat på SF's liste til EU-valget i juni næste år.

Tidligere SF-formand og udenrigsminister Villy Søvndal stiller også op.

Desuden har blandt andre tidligere folketingsmedlem Rasmus Nordqvist meldt sit kandidatur.

Hvordan kandidaterne placeres på SF's liste under Kira Marie Peter-Hansen, afgøres på et senere tidspunkt.

/ritzau/

  • Talent 100 i Salonen
    Kira Marie Peter-Hansen går efter genvalg for SF til næste års europaparlamentsvalg. (Arkivfoto). Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud