Få dage inden en vital deadline tyder alt på, at Danmarks særaftale med Europol når at falde på plads.
Danmarks fortsatte deltagelse i det europæiske politisamarbejde, Europol, er snublende tæt på at være sikret.
Torsdag har et flertal i EU-Parlamentet sagt god for en særaftale. Den skal erstatte Danmarks fuldgyldige medlemskab, når det udløber på mandag.
Afstemningen i EU-Parlamentet i Bruxelles var den næstsidste barriere for, at aftalen kunne falde på plads. Regeringerne i de andre 27 EU-lande har nu weekenden til at nikke endeligt ja til det fortsatte samarbejde.
Umiddelbart er der ikke udsigt til problemer her.
- I en tid med terror, grænseoverskridende kriminalitet og flygtningekrise ville det have været et skrækscenarie og en katastrofe for os at ryge ud, siger EU-parlamentarikeren Morten Helveg Petersen (R).
Risikoen for et brud med Europol er konsekvensen af den folkeafstemning om Danmarks retsforbehold, der fandt sted i december 2015.
Her stemte et flertal af vælgerne nej til at afskaffe retsforbeholdet. Dermed havde Danmark kurs mod at ryge ud af politisamarbejdet - hvis altså ikke det lykkedes at få en aftale i stand.
Mange mente, at tiden var for knap. Men på rekordfart ser det nu alligevel ud til at lykkes.
Torsdagens velsignelse fra EU-Parlamentet var ikke en egentlig betingelse for en aftale.
Ikke desto mindre kunne de folkevalgte have blokeret processen, hvis de havde insisteret på at bruge den fulde tid på at afgive deres høringssvar.
- Jeg har siddet med i forhandlingerne og oplevet, hvordan de øvrige chefforhandlere fra parlamentets politiske grupper har speedet processer op, kortsluttet normal procedure og formalia, siger Morten Helveg Petersen.
Der er bred enighed om, at Danmarks særaftale med Europol er god.
For den menige betjent kommer ændringen således ikke til at betyde noget som helst.
I dag skal betjente kontakte Rigspolitiets kontor i Europol, hvis de ønsker at foretage en søgning i politisamarbejdets databaser. Fremover vil henvendelser skulle rettes til Europols dansktalende personale.
Nogle mener dog fortsat, at den nedsatte tilknytning vil skabe problemer.
Blandt andet mister Danmark stemmeretten i Europols bestyrelse, ligesom danske betjente vil være afskåret fra at benytte en kommende ordning, der skal give efterforskere direkte adgang til systemerne via en smartphone.
Sidste år foretog dansk politi hele 92.574 søgninger i Europols databaser.
-
På mandag ryger Danmark ud af Europol. En særaftale skal dog sikre, at dansk politi fortsat kan benytte sig af og bidrage til det europæiske politisamarbejde. Foto: /ritzau/AP/Mike Corder
