Annonce
Politik

EU's budgetkommissær lytter til danske bekymringer

EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, er fredag i Danmark for at tale om EU's næste langtidsbudget. Danmark ønsker ikke at betale mere end i dag, selv om briterne forlader EU i 2019 og dermed efterlader et stort hul i pengekassen. Foto: Scanpix/Emmanuel Dunand/arkiv

Danmark vil ikke betale en krone mere til EU's budget fra 2021-2027, selv om briternes exit efterlader et hul.

Der er brug for kompromisser, hvis de 27 lande, som bliver i EU efter brexit, skal blive enige om EU's næste langtidsbudget, der gælder fra 2021 til 2027.

Det mener EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, som fredag er i Danmark.

Her har han blandt andet haft et møde med finansminister Kristian Jensen (V) og Folketingets Europaudvalg.

Efter planen forlader Storbritannien EU i marts 2019. Brexit efterlader et hul i EU's pengepung på mellem 75 og 90 milliarder kroner årligt.

Det er det hul, som EU forsøger at udfylde ved at bede medlemslandene om at betale mere til fælleskassen.

Men det bliver ikke Danmark eller andre EU-lande, som skal dække det hul, har det tidligere lydt fra den danske regering.

Og samme melding blev gentaget af finansminister Kristian Jensen under fredagens møde med Oettinger.

EU's budgetkommissær medgiver, at det er svært at få 27 lande til at blive enige.

- For at blive enige betyder det, at man skal være tæt på vores forslag.

- Jeg accepterer de danske bekymringer. Og jeg skal argumentere for, at der er rigeligt med merværdi for Danmark i vores forslag, siger Oettinger.

Den danske vurdering er, at Danmark og andre medlemslande skal blive ved med at indbetale omkring én procent af bruttonationalindkomsten (bni) til EU-budgettet ligesom i dag.

- Vi foreslår at hæve det fra 1,0 procent af bni til 1,11. Jeg mener, at det er et acceptabelt skridt, og mange andre medlemslande er villige til at tage det skridt, siger Oettinger.

Kristian Jensen præsenterede fredag Oettinger for en række spareforslag, som ifølge finansministeren fra dansk side udgør "en fuldt finansieret plan for, hvordan EU's budget kan reduceres, uden at det går ud over fælles grænsekontrol, forskning og sikkerhedssamarbejdet".

Danmark påpeger blandt andet, at EU's udgifter til landbrugsstøtte er faldet. Det bør den blive ved med, hvis det står til Danmark.

Men så let er det ikke, lyder det fra Oettinger, som siger, at eksempelvis Frankrig og Irland ikke ønsker, at der pilles ved landbrugsstøtten.

- Jeg hører kritiske røster fra alle sider. Så jeg er sikker på, at skal vi blive enige, så skal vi være i nærheden af det, vi foreslår, siger Oettinger.

  • BELGIUM-EU-BUDGET
    EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, er fredag i Danmark for at tale om EU's næste langtidsbudget. Danmark ønsker ikke at betale mere end i dag, selv om briterne forlader EU i 2019 og dermed efterlader et stort hul i pengekassen. Foto: Scanpix/Emmanuel Dunand/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance