Færre regler, mere praktik: Sådan ser udspil til ny folkeskole ud

Det bliver en fornyelse af folkeskolen. Fremover skal der være færre mål, færre regler og større fokus på praktiske færdigheder.

Sådan lyder en del af det folkeudspil, som regeringen netop har præsenteret. Thomas Gyldal Petersen, formand for KLs Børne- og Undervisningsudvalg, tager positivt imod udspillet og siger, at det på mange træk lægger op til det, partnerskabet Sammen om Skolen længe har efterlyst:

Vi skal have en skole for alle børn og give vores dygtige medarbejdere bedre vilkår for at skabe en skoledag, alle børn profiterer af. Dem, der har brug for en hånd i ryggen. For de dygtige. Det kræver, at folkeskolen får en anden rammesætning, end den har i dag. I KL har vi længe arbejdet sammen med skolens parter om, hvad der skal til for at lave den skole, der bedst rammer alle børn. Ministeren har været med i drøftelserne og lyttet til os, slår Thomas Gyldal Petersen fast og fortsætter:

I udspillet er der for eksempel konkrete redskaber til at skabe en skoledag, hvor der er plads til motivere og udfordre alle børn. Det giver forhåbentlig en meget bedre og sjovere skoledag for både elever, skolens medarbejdere og ledere.

Regeringen lægger med udspillet op til en ny balance mellem teori og praksis i alle folkeskolens fag. Det betyder et opgør med Fælles Mål, så der i stedet bliver mere tid til blandt andet den praktiske undervisning. En omstilling, som kommunerne længe har efterspurgt:

Det kræver tid og plads til medarbejdernes faglige kreativitet, at bringe undervisningen mere ud af skolen og bringe verden udefra mere ind i skolen. Det kan de mange konkrete læringsmål komme til at stå i vejen for. Ikke mindst i udskolingen, hvor læringsmål og afgangsprøvernes indhold kan blive forstyrrende for undervisningen, siger Thomas Gyldal Petersen og konstaterer, at færre mål og regler i folkeskolen er helt essentielt:

Færre mål giver os kommuner bedre mulighed for at lave en skole lokalt sammen med skolens lærere, pædagoger, ledere og i tæt dialog med elever og forældre. En skole, der tænder ilden i øjnene hos både børn og lærere. Det er helt essentielt. For ligesom børn skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens, så skal landets skoler også have mulighed for at være forskellige for at kunne skabe en undervisning, der passer til alle skolens elever og de lokale forhold.

I dag bruger vi mere end hver fjerde krone i folkeskolen på specialundervisning. På den måde står en meget lille del af eleverne for en stadig større del af det samlede budget, hvilket kan presse almenundervisningen. Det lægger regeringen nu op til at ændre, så flere børn bliver en del af den almene undervisning og flere midler dermed kan bruges her. Et helt nødvendigt skifte, siger Thomas Gyldal Petersen:

Vi er glade for, at regeringen så klart stempler ind på, at flere elever og dermed flere ressourcer og faglighed skal blive i folkeskolens almene undervisning. Det er vigtigt for både sårbare og stærke elever, at vi får skabt nogle endnu stærkere fællesskaber, hvor flere børn kan undervises. Vi skal have vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede. Det gør vi ved, at udvikle den fælles folkeskole, så den giver endnu bedre plads til de børn, der har særlige behov.

Thomas Gyldal Petersen pointerer, at hvis vi skal lykkes med at skabe den bedste skole, er det afgørende, at regeringen giver tid og har tålmodighed til at udvikle den i fællesskab med dem, der står med opgaverne i hverdagen:

Det arbejde ser vi frem til at drøfte og løfte med parterne i Sammen om Skolen, afslutter han.