FAKTA: Statsministerskifte kan blive udramatisk - men også udløse valg

Både en dronningerunde og et folketingsvalg kan komme på tale, hvis statsminister Mette Frederiksen (S), selv om hun afviser at være kandidat, får posten som forsvarsalliancen Natos næste generalsekretær og derfor vælger at gå af i utide.

Selv om flere partier allerede har krævet, at der udskrives folketingsvalg, hvis statsministeren får nyt job, er det dog ikke et scenarie, der er sandsynligt i første omgang. Regeringspartierne - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - har et folketingsflertal bag sig og vil derfor selv kunne afgøre, hvem der skal afløse Mette Frederiksen.

- Det eneste, som man statsretligt styrer efter, er, om den nye statsminister har Folketingets flertal imod sig. Hvis der ikke er tillid til den nye statsminister, så skal hele regeringen gå af, eller der skal udskrives valg. Det fremgår af Grundlovens paragraf 15, stk. 2, forklarer professor, dr.jur. Frederik Waage, Syddansk Universitet.

- Der er intet formelt krav om en dronningerunde. Partierne må indbyrdes finde ud af, hvem de mener, er mest egnet som ny statsminister, understreger han.

Er der tvivl om, hvem der skal danne regering, kan dronningen efter rådgivning fra partilederne udpege enten en forhandlingsleder eller en person, der får til opgave at danne en regering og blive statsminister.

Som det største af de tre partier ligger det i kortene, at Socialdemokratiet fortsat vil gøre krav på statsministerposten. Og siger Venstre og Moderaterne god for, at eksempelvis finansminister Nicolai Wammen (S) bliver ny statsminister, vil det kunne ske helt uproblematisk.

Men juridisk er der ifølge Frederik Waage intet til hinder for, at Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, eller Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, kan overtage efter Mette Frederiksen, hvis der ellers kan opnås enighed om det i regeringen.

Den for tiden sygemeldte Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen er vicestatsminister, men det er ikke en titel, der findes i Grundloven, og den kvalificerer ikke i sig selv til at efterfølge statsministeren.

Der er ingen tradition eller praksis for, hvordan det formelt skal foregå, hvis en statsminister går af i utide - bortset fra, at statsministeren skal gå til dronningen og bede om sin afsked.

Da Mette Frederiksens partifælle Jens Otto Krag gik af 3. oktober 1972 - dagen efter folkeafstemningen om Danmarks medlemskab af EF - kom det som en stor overraskelse. End ikke dronningen var informeret, da Krag fra Folketingets talerstol meddelte, at den socialdemokratiske mindretalsregering ville fortsætte, men uden ham som statsminister.

På et senere pressemøde oplyste Jens Otto Krag, at der i Socialdemokratiets forretningsudvalg og i folketingsgruppen var et ønske om, at Anker Jørgensen skulle være ny statsminister, men at den endelige afgørelse først ville blive truffet i partiets hovedbestyrelse dagen efter.

Krag indbød samtidig partiformændene i Folketinget til et møde, som skulle afklare, om der stadig var parlamentarisk grundlag for en socialdemokratisk regering, men understregede, at han havde "sonderet terrænet" på forhånd.

Desuden åbnede han for en mulig dronningerunde, hvis der var et ønske om det, men tilføjede, at det var overflødigt, hvis der var opbakning til Anker Jørgensen som ny statsminister.

- Partilederne kan få det, som de vil have det, lød det fra den afgående statsminister.

2. april 2009 erklærede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sit kandidatur til generalsekretærposten i Nato. 4. april 2009 blev han udnævnt, og 5. april blev finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) ny statsminister i VK-regeringen.

Det var reelt også en formsag, fordi den parlamentariske situation var uændret, og der var ikke et flertal imod Lars Løkke Rasmussen.

Kilder: Danskkulturarv.dk, Statsministeriet, Danmarkshistorien.dk, Folketinget.dk, professor, dr.jur. Frederik Waage, Syddansk Universitet.

/ritzau/