Ti partier har onsdag indgået en tiårig rammeaftale for Forsvaret.
Forligsparterne skal først senere forhandle om, hvordan pengene konkret skal bruges, men de er foreløbigt enige om:
* Den samlede økonomiske ramme er 143 milliarder kroner over de næste ti år. Det betyder, at Danmark fra 2030 lever op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
* 20 procent af forsvarsmidlerne skal bruges på nyt materiel.
* Der nedsættes et ekspertudvalg, som skal analysere og præsentere anbefalinger til, hvordan Forsvaret skal drives effektivt.
* Værnepligten skal forlænges, og den skal styrkes med flere værnepligtige. Desuden skal der være mere ligestilling i værnepligtsmodellen.
* Der afsættes cirka 27 milliarder kroner over de næste 10 år til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, it og personel for at rette op på en række udfordringer i driften.
* Danmark i højere grad skal leve op til de krav, som Nato og allierede har. Det vil sige, at bidraget til Natos målsætninger, byrdedeling og indsatser skal styrkes.
* Danmark skal spille en aktiv rolle i samarbejdet om sikkerhed og forsvar i EU herunder EU's militære missioner og operationer.
* Det danske cyberforsvar og cybersikkerheden skal styrkes.
Kilde: Forsvarsministeriet.
/ritzau/