Regeringens udspil til en skattereform vil samlet set give danskerne milliarder af kroner i skattelettelser de kommende år.
Men skattelettelserne er ikke ligeligt fordelt. Det skyldes blandt andet, at dem, der betaler mest skat, som hovedregel også får de største skattelettelser.
Og så betyder måden, som skattelettelserne er skruet sammen på, også noget for, hvem der får mest glæde af dem.
Det fortæller Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.
- Skattelettelserne rammer primært de danskere, der er i arbejde, fordi beskæftigelsesfradraget bliver hævet, ligesom det maksimale fradrag også bliver hævet, forklarer han.
Derudover betyder den nye mellemskat på 7,5 procent af indkomsten, at alle, der tjener mellem 618.400 og 750.000 kroner om året, får en ekstra skattelettelse, fordi de ikke længere skal betale topskat af indtægterne i det interval.
- Det betyder, at de nok er dem, der får mest ud af ændringerne i kroner og øre, fordi de både betaler mindre i topskat og samtidig får et højere beskæftigelsesfradrag.
Derimod bliver danskere, der tjener over 2,5 millioner kroner om året, ramt af den nye top-topskat på fem procent af al indkomst over det beløb. Derfor vil langt de fleste, der tjener mere end det, komme til at betale mere i skat fremover.
Berlingske bringer mandag en række modelberegninger, som Skatteministeriet har foretaget, og som viser, hvad skattereformen vil betyde for en række typiske familier.
Beregningerne siger, at en familie med to børn, hvor forældrene er henholdsvis håndværker og underviser, får en samlet årlig skattelettelse på 5700 kroner.
En læge, der er gift med en speditør, vil typisk få en samlet årlig skattelettelse på 14.800 kroner.
Endelig vil en enlig forsøger i arbejde med ét barn få en skattelettelse på 8000 kroner.
Det skyldes i høj grad det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, der bliver forhøjet fra 6,25 procent til 11,5 procent.
/ritzau/