Flere nye motorveje og broer er på trapperne

Siden 2009 har staten brugt i omegnen af 100 milliarder kroner fra Infrastrukturfonden på at bygge nye veje, broer og jernbaneanlæg.

Men kassen er ved at være tom, og det samme er listen over projekter, der mangler at blive gennemført.

Derfor har anlægsbranchen i lang tid appelleret til, at regeringen og det øvrige Folketing kommer med en ny pulje og en ny liste over de projekter, man gerne ser realiseret de kommende 10 år.

Nu ser der endelig ud til at ske noget. I en Facebook-video søndag lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringen inden længe vil præsentere sit bud på en ny infrastrukturplan.

Og fra ministeriet, der har ansvar for den danske infrastruktur, får man nogenlunde samme melding:

- Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan bekræfte, at regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at drøfte de langsigtede prioriteringer i infrastrukturen i begyndelsen af 2019 på baggrund af et oplæg fra regeringen, lyder det i en e-mail.

Det er på høje tid, mener Jesper Arkil, der foruden at være administrerende direktør i anlægsvirksomheden Arkil også er formand for brancheforeningen Dansk Infrastruktur.

- Vi har svært ved at foretage langsigtede investeringer i materiel og fabrikker til det behov, der måtte komme i fremtiden.

- Vi er nødt til at være tilbageholdende, indtil vi har en idé om, hvad vi konkret skal satse på.

- Når en væsentlig del af aktiviteten i branchen pludselig bremser op, giver det voldsomme dønninger i vores planlægning og udvikling, siger han.

Og spørger man Lars Storr-Hansen, der er administrerende direktør i Dansk Byggeri, er der sund fornuft i blandt andet at bygge nye motorveje rundt om i landet.

Han bygger sin påstand på en analyse foretaget af tænketanken Kraka.

Her har man gennemgået en lang række foreslåede infrastrukturprojekter og pillet dem ud, der tjener sig selv ind igen i kraft af blandt andet sparet transporttid.

- Det bliver sammenlagt til projekter for mere end 100 milliarder kroner. Så for hver dag, der går, hvor der ikke sker noget, bliver Danmark fattigere.

- Og hvis man mener noget med det at skabe et Danmark i balance, så skal man også sørge for at alle kan komme frem og tilbage mellem ens hjem og ens arbejdsplads, uanset hvor man bor, siger han.

Lars Storr-Hansen understreger dog også vigtigheden af, at der bliver lavet en gennemarbejdet og langsigtet forlig.

- Infrastrukturen er for vigtig til, at der skal gå politik i den. Man bør fjerne det politiske lag og kigge på, hvad der tjener landet bedst, og det har der heldigvis også været tradition for, siger han.

Selv om der lige nu er masser af gang i byggeriet, behøver politikerne ifølge Jesper Arkil ikke frygte for, at økonomien løber løbsk som følge af flere nye udbud.

- Anlægsbranchen beskæftiger måske 18-20.000 personer ud af de 160-170.000 beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen.

- Derfor er det ikke anlægsbranchen og infrastrukturinvesteringer, der i givet fald skaber overophedning, siger han.