Annonce
Politik

Flere partier vil af med coronastraffe efter endt krise

Flere partier mener ikke, at der længere er den nødsituation i forhold til corona, der berettiger dobbelt- og firdobbelt straf. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Der er ikke længere brug for de markant hårdere straffe for coronakriminalitet, mener flere partier.

I starten af coronakrisen indførte Folketinget markant hårdere straffe for kriminalitet, der blev begået med afsæt i epidemien. Der var frygt for massivt tyveri af livsvigtige værnemidler, voldelige optøjer og svindel for milliarder med hjælpepakker.

Det går dog markant bedre med pandemien i Danmark. Der går knap en dag, uden en minister siger, at Danmark står et godt sted, og at smitten er under kontrol.

Samtidigt er restriktionerne hastigt ved at blive ophævet, hjælpepakkerne udfaset og flere og flere danskere er vaccineret. Derfor mener flere partier, blandt andet SF, der var med til at stemme for loven, at den bør rulles tilbage.

- Man må sige, at situationen er en ganske anden nu. Vi er i gang med at udfase hjælpepakker, der er ikke mangel på værnemidler og så videre. Jeg synes ikke, der er brug for pakken længere, siger SF's retsordfører, Karine Lorentzen, tirsdag.

- Vi har slet ikke en coronasituation, som vi havde i 2020 og under anden nedlukning. Faren er ved at være drevet over, og derfor skal vi selvfølgelig også udfase de her straffe.

Loven har udløst årelange fængselsstraffe til både fuskere med hjælpepakker og blandt andre en kvinde, der opfordrede til vold mod politiet. Og i februar - hvor Danmark stod midt i anden bølge - blev loven forlænget til at vare hele 2021 med.

Enhedslisten har været imod loven, siden den blev indført. Og mens skepsissen var stor på det tidspunkt, er den ikke blevet mindre.

- Vi står ikke længere i den nødsituation, vi stod i i marts 2020. Da straffene blev indført, vidste vi ikke ret meget om corona. Det gør vi heldigvis nu.

- Det gør en stor forskel, om man lader de hårde straffe fortsætte til nytår. Så jeg synes, at strafskærpelserne skal udløbe hurtigst muligt, siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.

Mens loven har udløb 31. januar 2021, så kan straffene kun gives i sammenhæng med "covid-19-epidemien i Danmark".

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke, hvornår epidemien er officielt slut. Betyder det, at loven udløber af sig selv, når alle over 50 er vaccineret?

- Det vil jeg selvfølgelig spørge justitsministeren ind til. For jeg synes ikke, at de her strafskærpelser skal opretholdes længere end der er behov, siger SF's Karina Lorentzen.

Hun understreger, at hun ikke fortryder, at partiet stemte for loven og for den forlængelse, der blev vedtaget.

- Der har bestemt været brug for pakken, der har vist sit værd. Specielt når det kommer til snyd med hjælpepakker, siger hun.

Pressemeddelelse
Lov om strafskærpelser
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Men In Black demonstrerer
    Flere partier mener ikke, at der længere er den nødsituation i forhold til corona, der berettiger dobbelt- og firdobbelt straf. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Annonce
Annonce
Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet