Annonce
Politik

Flertal kræver skærpet tilsyn med daginstitutioner

Socialdemokratiet vil efter et valg som noget af det første stille større krav til kommunale tilsyn.

I København har tilsyn ført til, at 22 institutioner har fået anmærkninger.

Et flertal på Christiansborg vil nu have fælles regler for tilsyn af daginstitutioner i hele landet. Det skriver Politiken.

Meldingen kommer som en reaktion på de scener i TV2's dokumentar "Bag facaden", hvor skjulte optagelser viser en hård tone mod børn i daginstitutioner i København.

- Vi skal stille større krav til de kommunale tilsyn med vuggestuer og børnehaver. Og så skal rapporterne være både offentlige og tilgængelige, siger Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, til Politiken.

Hun tilføjer, at det bliver noget af det første, partiet vil kaste sig over efter et valg.

Både De Radikale, SF, Dansk Folkeparti og Venstre støtter ifølge Politiken et styrket og mere ensartet tilsyn med daginstitutionerne.

- Vores børn er det dyrebareste, vi har, og i Danmark bruger man rigtig meget tid som barn i daginstitutioner, siger Jacob Mark, børneordfører for SF, til Ritzau.

- Derfor skal vi sikre, at børn har det godt, når de er i de daginstitutioner. Det kan sommetider kræve, at der er et stærkt tilsyn, som kommer ud og holder øje.

Dagtilbudsloven indeholder i dag ingen krav til det pædagogiske tilsyn.

Kommunernes Landsforening (KL) gennemførte i 2017 en forvaltningsundersøgelse på dagtilbudsområdet.

Her fremgår det, at 47 ud af 98 kommunalbestyrelser får systematiske tilbagemeldinger fra det pædagogiske tilsyn.

KL lagde dengang op til, at kommunerne skal gennemse deres tilsynspraksis.

Daginstitutionerne i Københavns Kommune blive nu bedt om at lægge tilsynsrapporter frem på deres hjemmesider, så forældre og andre interesserede let kan få indsigt i dem.

Indtil nu har forældre haft mulighed for at læse tilsynsrapporterne, men kun hvis de henvendte sig til institutionens leder.

Det skriver TV2 Lorry.

- Vi gør nu det, at vi siger til vores institutioner, at der er brug for ekstra åbenhed, særligt i den situation vi står i, siger Jesper Christensen (S), der er børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.

I en rundspørge foretaget af Jyllands-Postens Bibliotek og Research lyder det fra dagtilbudsledere, at børn i vuggestuer og børnehaver ikke får tilstrækkelig med omsorg fra voksne.

790 af omkring 3.000 ledere har svaret på rundspørgen, og heraf oplever 598 en eller flere gange i løbet af en almindelig uge, at børn ikke får tilstrækkelig omsorg fra personalet.

Det skal der gøres noget ved, mener politisk leder Morten Østergaard (R), som foreslår, at der hyres 4500 pædagoger ekstra.

- Alle børn har ret til en tryg barndom, så der - når de er i daginstitution - er en voksen, som har tid til at tage sig af dem, siger han.

Forslaget koster ifølge Østergaard 2,2 milliarder kroner og skal finansieres ved at åbne op for udenlandsk arbejdskraft - blandt andet ved at sænke beløbsgrænsen.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt