Annonce
Politik

Flertal vil kortlægge moskeer i kamp mod radikalisering

Radikaliserede forkyndere og foreninger skal rammes på pengepungen, og moskeerne i Danmark skal kortlægges.

Det går for langsomt, har kritikken af regeringens såkaldte imam-forhandlingerne lydt fra partier på begge sider af midten.

Trods kritikken blev de seks resterende partier - S, SF, V, K, DF, LA - torsdag enige om tre tiltag. Skattefradrag, kortlægning af moskeerne og vielsesbemyndigelse.

Forhandlingerne blev færdig før klokken ti, hvor pressen var indkaldt. Kirkeminister Bertel Haarder (V) måtte derfor stille beredvilligt op til interview med journalister, som kom op mod en halv time før tid. Men altså for sent.

Kirkeministeren, som har været genstand for kritikken, var dog ikke sen til at gribe bolden.

- Jamen, det vidner om den gode stemning omkring bordet, at vi blev færdig før tid.

Det første tiltag handler om værdighedskrav, som kirkeministeren før har slået på tromme for.

- Det ene tiltag handler om, hvordan man fratager forkyndere vielsesbemyndigelsen, hvis de ikke lever op til visse værdighedskrav, siger han.

Begrebet værdighedskrav dækker over, hvis en præst eller en imam for eksempel vier en mindreårig eller vier uden begges samtykke. Så "lever man ikke op til det, embedet forpligter til".

Det andet handler om at ramme radikaliserede på pengepungen ved at slå ned på foreningers og institutioners skattefradrag. Der skal tages udgangspunkt i Skatteministeriets liste over hvilke foreninger, der kan trække bidrag fra i skat.

De foreninger, der ikke lever op til kravene, ryger dermed af listen. Det er de samme foreninger, som står til at miste folkeoplysningstilskuddet.

- Her vil vi igen ikke være til grin for egne penge. Ganske som man ikke skal kunne få folkeoplysningsmidler, hvis man "underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder", så skal man heller ikke kunne få skattefradrag, siger han.

Desuden er der under forhandlingerne ytret ønske om at kortlægge moskeerne i Danmark.

- Der findes heldigvis en videnskabelig afhandling, som er ti år gammel om de 115 moskeer, der var på det tidspunkt. Den vil vi bede den pågældende forsker om at ajourføre, så vi får et klart billede af, hvad tilstanden er i dag, siger Bertel Haarder.

I sidste uge blev man enig om opstramninger på folkeoplysnings- og friskoleområdet. Forhandlingerne fortsætter næste torsdag og vil handle om kriminalisering af ytringer i religiøse læreforhold samt en liste over uønskede personers indrejse til Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt