Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark bør stadig følge EU-spor om PFAS-forbud

Danmark bør fortsat forsøge at få indført et fælles EU-forbud mod PFAS-stoffer, mener regeringen, efter at de skadelige stoffer er blevet fundet i økologiske æg i Danmark. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jacob Jensen (V) mener, at Danmark, trods fund af PFAS-stoffer i økologiske æg, følger en klog vej.

Trods mandagens historie om, at der er fundet skadelige PFAS-stoffer i økologiske æg over hele Danmark, er vejen frem ikke at lave et nationalt forbud.

Det siger fødevareminister Jacob Jensen (V), som mener, at man fra dansk side fortsat bør gå ad EU-sporet i forhold til at få indført et forbud mod skadelige PFAS-stoffer.

- Jeg bakker fuldstændig op om miljøministerens (Magnus Heunicke (S), red.) indsats i forhold til at sikre, at vi på EU-niveau får gennemført et forbud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det, tror jeg, er den kloge vej at gå, frem for at vi hvert land for sig begynder at lave særlige tiltag.

- Det her er mere end et nationalt problem. Det er produkter meget, meget bredt, der indeholder disse fluorstoffer, og det er derfra, vi ser kilderne til, at det ender i vores fødevarer og i vores kroppe, siger Jacob Jensen.

Forkortelsen PFAS dækker over tusinder af menneskeskabte fluorstoffer, som er blevet brugt i forskellige industrier og produkter. Stofferne omtales også som "evighedskemikalier", fordi deres nedbrydningstid er meget lang.

Tidligere i januar kom det frem, at Danmark var gået sammen med Tyskland, Holland, Norge og Sverige om at få gjort de skadelige PFAS-stoffer forbudte i EU.

Landene sendte et fælles udkast til et EU-forbud til EU's Kemikalieagentur.

Udkastet bliver præsenteret 7. februar i Bruxelles, hvor fagfolk fra de fem lande vil gennemgå, hvad forbuddet skal indeholde, oplyste Miljøministeriet tidligere i januar.

I Danmark har partier som SF og Enhedslisten markeret sig som tilhængere af et nationalt forbud mod PFAS-stoffer.

Danske Æg, der repræsenterer cirka 90 procent af ægproducenterne, har mandag meddelt, at man vil droppe brugen af fiskemel i foder til økologiske høns, eftersom fiskemelet menes at være årsagen til PFAS-fundene.

Foreløbig har Coop meddelt, at man lader de økologiske æg blive stående på varehylderne i butikker som Kvickly og SuperBrugsen.

Spørgsmål: Ville du selv gå ned og købe sådan nogle æg i de næste par dage fra Coops butikker?

- Ja, jeg lytter jo til, at Fødevarestyrelsens faglige vurdering, som jeg læner mig op ad som minister, siger, at der ikke er noget, der gør, at man skulle trække æggene tilbage, siger Jacob Jensen.

- Rapporten siger så også, at der kan være en indikation på, at hvis børn på mellem fire og ni år spiser mere end to et halvt æg om ugen, at man så skal holde igen.

- Det er den anbefaling, der er kommet. Men derudover er der ikke anbefalinger på nuværende tidspunkt, der gør, at man skulle holde igen med at købe de økologiske æg.

- Det ændrer ikke på, at jeg tager det meget alvorligt, og derfor har jeg bedt Fødevarestyrelsen om at undersøge i dybden, hvad der ligger til grund for det, siger han.

/ritzau/

  • Økoæg
    Danmark bør fortsat forsøge at få indført et fælles EU-forbud mod PFAS-stoffer, mener regeringen, efter at de skadelige stoffer er blevet fundet i økologiske æg i Danmark. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud