Vi skal leve af forskning og uddannelse, lyder det fra regeringen. Men nye tal viser, at området nu får færre penge end planlagt.
Forsknings- og uddannelsesområdet står til at få sparekniven i de kommende forhandlinger om finansloven, viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Da videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) i sidste uge var med til at præsentere VK-regeringens finanslovforslag, var det ellers med løftet om, at de offentlige bevillinger til forskning næste år stiger fra 18,4 til 19,3 milliarder kroner.
Men chefanalytiker Martin Madsen fra AE har kikket tallene igennem og fundet frem til, at der frem til 2013 reelt bruges 4,8 milliarder kroner mindre på uddannelses- og forskningsområdet end det, som regeringen oprindeligt bebudede. Det er nemlig konsekvenserne af forårets genopretningspakke samt de almindelige rationaliseringer på ministerierne, de såkaldte grønthøsterbesparelser.
- Det er som at sige, at fordi den samlede lagkage er blevet mindre, så må stykket til forskning og uddannelse også nødvendigvis blive mindre. I stedet burde man tænke lidt langsigtet på, hvordan man kan gøre kagen større, siger Martin Madsen.
De Radikales gruppeformand, Margrethe Vestager, er også kommet frem til, at det reelle tal er de 4,8 milliarder kroner.
- Besparelserne viser, at det er tom snak, når regeringen snakker om at skabe vækst. Vækst får man nemlig fra forskning og uddannelse. Det kommer fra kreative unge og forskere som skaber nye produkter, siger Margrethe Vestager.
Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, advarer om konsekvenserne af at sænke ambitionsniveauet for forskningen og uddannelsen.
- De nye tal viser, at regeringen saver den gren over, som den sidder på, og som vi skal leve af, nemlig forskningen og uddannelsen. Det står i skærende kontrast til, at regeringen har lovet befolkningen, at vi netop skulle løfte forskningen og uddannelsen for at kunne vinde kampen i globaliseringen. I stedet får området nu den her katastrofale medicin, siger Morten Bødskov.
/ritzau/