Annonce
Politik

Frank Jensen undskylder krænkelser: Var del af usund kultur

Overborgmester Frank Jensen undskylder til de kvinder, der har følt sig krænket af hans opførsel.

Fredag bringer Jyllands-Posten beretninger fra to kvinder, der fortæller om episoder, hvor Københavns overborgmester og næstformand i Socialdemokratiet, Frank Jensen, har krænket dem gennem fysiske berøringer.

Og fredag aften undskylder Frank Jensen på sin Facebook-profil.

- Jeg skriver til jer for at sige, at jeg er forfærdelig ked af, at der har været episoder, hvor kvinder har følt sig krænket af min opførsel. Det vil jeg først og fremmest sige undskyld for.

- Der har været en usund kultur, blandt andet i mange politiske miljøer. Den har jeg i høj grad selv været en del af, skriver Frank Jensen blandt andet.

I opslaget understreger han også, at man i de seneste år har oplevet en "vigtig og afgørende forandring", og at det har gjort, at han har taget sin egen opførsel op til overvejelse.

- Og jeg er helt klar over, at jeg åbenlyst har begået fejl, skriver han.

I Jyllands-Posten er Maria Gudme en af de to kvinder, der fortæller om episoderne. Hun er i dag folkevalgt til regionsrådet i Hovedstaden.

I 2012 var hun 23 år, og på et værtshus med en række andre socialdemokrater endte hun med at sidde ved siden af Frank Jensen.

Her lagde han sin hånd på hendes lår, og derefter førte han den længere op ad hendes lår op under hendes kjole, beskriver hun.

Hun gjorde selv Socialdemokratiets partisekretær, Jan Juul Christensen, opmærksom på den nu otte år gamle episode i en mail, som hun sendte om eftermiddagen den 20. september i år.

Her genfortalte hun forløbet og navngav Frank Jensen. To dage efter ringede Frank Jensen uopfordret til hende og ville ifølge Maria Gudme hverken vedstå sig episoden eller undskylde.

Frank Jensen vedkender sig episoden, skriver han i Facebook-opslaget.

- Der er episoder og detaljer, der er oplevet forskelligt. Men det, der står tilbage, er, at nogle kvinder har oplevet, at jeg har overskredet deres grænser. Og ansvaret hviler ene og alene hos mig.

- En episode fra sommeren 2012 omhandler en kvinde, der på daværende tidspunkt var ansat i SIK (Socialdemokratiet i København, red.), og som efter et budgetseminar oplevede grænseoverskridende adfærd fra min side. Det vil jeg gerne undskylde, skriver Frank Jensen.

Annonce
Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
112

Stoppet med tåregas i bilen

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Annonce
Annonce
Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket