Annonce
Politik

Guldborgsunds politikere i to timer lang eksamen

KOMMUNEN TIL EKSAMEN: Gruppeformændene for de syv partier og lister i Guldborgsund Kommunes Byråd var torsdag til eksamen hos Folketidendes chefredaktør.

En række af de mest fremtrædende politikere i Guldborgsund Kommunes byråd var torsdag aften samlet på Folketidendes redaktion i Nykøbing, hvor de skulle til eksamensbordet.

Som kulmination på Folketidende, folketidende.dk og Radio SydhavsØernes tema om "Kommunen til eksamen" blev gruppeformændene i de syv partier og lister i byrådet stillet til ansvar for, hvordan det er gået med Guldborgsund Kommune, siden den blev etableret.

Eksaminator og censor var Folketidendes chefredaktør Søren Knudsen, som ikke mindst på borgernes vegne stillede politikerne en lang række spørgsmål om, hvordan det går i kommunen og hvorfor, det går, som det går.

De syv politikere var John Brædder (G), Flemming Jantzen (V), Rene Christensen (DF), Hans Aage Petersen (C), Edvard Traberg (U), Lene Hatt (SF) og Kaj Petersen (A).

Folketidende.dk fulgte debatten, blandt andet med en løbende opdatering her på sitet. Den kan du læse uddrag fra herunder, og i løbet af fredagen vil vi bringe flere historier fra mødet. 

Eksamen sluttede ved 21.15 tiden efter godt to timer ved det grønne bord, og Søren Knudsen kunne glæde de syv politikere med, at de alle havde bestået og i hvert fald har yderligere tre år tilbage som byrådspolitkere.

Se billeder fra eksamensmødet - KLIK HER.

---

LIVE FRA POLITIKERNES EKSAMEN:
Efter en introduktion fra Søren Knudsen blev mødet indledt med et video-spørgsmål fra en borger, der gerne ville vide hvorfor politikerne lukker værestederne og værkstederne for de udviklingshæmmede.

Til det sagde Edvard Traberg, at det er et led i besparelserne at slå nogle af dem sammen. Lene Hatt erkendte at det var noget skidt, og hun mener, at det hænger sammen med at kommunerne bliver pålagt flere opgaver. Og det går så desværre ud over de udviklingshæmmede.

Hans Aage Petersen har været med ril at anbefale sammenlægningerne på området. Han ærgrer sig over at man dengang ikke lyttede til Lene Hatt som rådede til at man lod regionerne overtage opgaven tidligere, da man havde mulighed for det.

Kaj Petersen hæftede sig ved at man fik personalet, men ikke penge med til at drive det, da man overtog opgaverne fra amtet.
- Medn i kraft af at vi har den økonomiske trussel fra regeringen, så er vi hele tiuden under pres. Måske skulle vi overveje at lade os komme under administration, så vi kan få et par hundrede millioner i støtte, som Lolland Kommune har fået, sagde Kaj Petersen.

Rene Christensen sagde at man var nødt til at tage den økonomiske situation alvorligt, selvom det desværre går ud over nogle mennesker.
- Vi skal kigge hele den store kommunale butik grundigt igennem for at se om der ikke er nogle steder hvor vi kan finde nogle penge.

Et andet emne til eksamen handlede om besparelserne på rengøring hos kommunens ældre borgere, så de kun kan få rengøringshjælp hver tredje uge.
Hans Aage Petersen bemærkede, at det helt sikkert er et af de områder man skal se på, når den økoinomiske situation engang bliver bedre.

Lene Hatt ville ikke forsvare beslutningen, da hun ikke selv har stemt for den og stadig mener at det er uforsvarligt.
Rene Christensen fremhævede, at det var et valg mellem pest eller kolera for alterativet var at fjerne aktivering for de ældre og den livskvalitet, det giver dem.
- Men hvis vi på et tidspunkt får en mulighed for at rulle nogle af besparelserne tilbage, så er dette noget af det, der står øverst på listen. For det her er ikke noget, jeg er stolt af. Men vi var nødt til at prioritere.

Flemming Jantzen  fremhævede at det er bydende nødvendigt med disse justeringer af hensyn til økonomien.

Kaj Petersen fremhævede at hvis fagudvalgene havde kunnet overholde deres budgetter i 2010, havde man ikke været i så store problemer, som man er nu. 
- Men det er en behård prioritering, det er jeg slet ikke blind for. Vi skal også huske på, at pr. januar blev forsyningsvirksomheden solgt fra. Det har også haft betydning for økonomien.

Søren Knudsen: Hvor går grænsen for hvor langt I vil gå for at skabe balance i økonomien?

John Brædder: Havde man spurgt mig 1. januar, og jeg ville være med til mange af de besparelser, som vi siden har foretaget, så ville jeg klart havde sagt nej. Men tingene ændrede sig. Nu tror jeg til gengæld at der vil vise sig en masse muligheder for at lave effektivseringer og rationaler i tråd med det, der var meningen med kommunalreformen.

Se billeder fra eksamensmødet - KLIK HER.
Næste runde handlede om børne- og sloleområdet - LÆS MERE HER.

Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne