Annonce
Politik

Handicapformand håber at vi lærer af historien i sager om anbragte

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, er glad for, at regeringen har besluttet, at tidligere anbragte i særforsorgen, der blandt andet er blevet udsat for overgreb, får en officiel undskyldning fra Danmark. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det betyder meget, at nogen tager ansvar, siger formand i reaktion på, at tidligere anbragte får undskyldning.

At få en officiel undskyldning vil få en stor betydning for de mennesker, der blandt andet har oplevet vold og overgreb i løbet af deres anbringelser under tidligere tiders særforsorgen.

Det mener Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Han reagerer på regeringens beslutning om, at tidligere anbragte i særforsorgen, der er blevet udsat for overgreb og mangelfuld omsorg, kommer til at få en officiel undskyldning fra Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er rigtig glad for, at regeringen har truffet den beslutning. Det kommer til at betyde rigtig meget for de mennesker, som har været udsat for fysisk og psykisk vold, tvangssterilisationer og andre overgreb, mens de var i statens varetægt, siger Thorkild Olesen.

- Det betyder rigtig meget, at der er nogen, der rent faktisk tager et ansvar og siger: "Det, I oplevede, var ikke i orden".

Undskyldningen kommer på baggrund af en historisk udredning fra april 2022. Den viste, at der var begået en lang række overgreb på anbragte borgere i særforsorgen mellem 1933 og 1980.

I alt har omkring 27.500 personer været anbragt i perioden, men det er uvist, præcis hvor mange af dem der stadig lever.

Særforsorgen, der før i tiden blev kaldt åndssvageforsorgen, havde ansvar for borgere, som dengang blev betegnet som åndssvage.

Det kunne være personer med en intelligenskvotient under 75, døve, blinde, fysisk handicappede, talehæmmede eller epileptikere.

- Jeg håber, at vi bruger historien til at lære af den, så vi ikke genopfører store institutioner, som vi havde dengang, siger Thorkild Olesen fra Danske Handicaporganisationen

Derudover håber formanden, at man tager med sig, at mennesker med handicap også hører til i det danske fællesskab "ligesom alle andre".

Social-, og Bolig- og Ældreministeriet forventer, at arrangementet for undskyldningen bliver inden for et par måneder.

Det er Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der er minister på området.

/ritzau/

  • Formand for Danske Handicaporganisationer
    Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, er glad for, at regeringen har besluttet, at tidligere anbragte i særforsorgen, der blandt andet er blevet udsat for overgreb, får en officiel undskyldning fra Danmark. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer