Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vurderer ikke, at der er huller i den danske straffelov, som betyder, at krigsforbrydere kan gå fri i Danmark.
Alligevel er han ikke afvisende overfor at drøfte SF's ønske om, at krigsforbrydelser skal have en særskilt paragraf i straffeloven.
- Det er vigtigt for mig at slå fast, at Danmark ikke er et fristed for krigsforbrydere, siger Hummelgaard i Folketingssalen.
- Der er ikke bestemmelser i straffeloven, som selvstændigt kriminaliserer krigsforbrydelser, tortur og forbrydelser mod menneskeheden. Men det betyder ikke, at der er alvorlige mangler i straffeloven.
Ministeren henviser til, at det er kriminaliseret efter reglerne i straffeloven om blandt andet drab, voldtægt, frihedsberøvelse og hærværk.
Det er SF's retsordfører, Karina Lorentzen, som gerne vil vide, om ministeren er enig med hende i, at den danske indsats mod krigsforbrydelser lider af en alvorlig mangel.
Danmark kan nemlig kun straffe krigsforbrydelser efter den normale strafferet, der er dækker forbrydelser som vold, voldtægt og mord. Men altså ikke særskilt for krigsforbrydelser.
Det vil SF ændre på med et beslutningsforslag.
- Danmark er det eneste land i Europa sammen med Italien, der ikke særskilt har kriminaliseret det her. Jeg synes, det er pinligt, sagde retsordføreren tidligere onsdag.
Karina Lorentzen er dog i første omgang skuffet over ministerens svar, som hun synes, lyder som en afvisning.
- Vi ser den forfærdelige krig udspille sig i Ukraine, og FN har dokumenteret, at der foregår krigsforbrydelser. Er ministeren helt sikker på, at der ikke er huller i vores straffelov?, spørger hun.
Hun henviser til, at Amnesty og Dignity (Dansk Institut Mod Tortur, red.) mener, at der kan rejses usikkerhed om, hvorvidt alle former for krigsforbrydelser er omfattet, når man - som man gør i dag - straffer efter dansk straffelov.
Til det siger justitsministeren:
- Først og fremmest vil jeg sige, at der er ingen grund til at være skuffet, siger Peter Hummelgaard.
- For min indledning skulle ikke lyde som en afvisning af ønsket om særskilt at kriminalisere, men baserer sig udelukkende på en vurdering af, at der ikke er alvorlige mangler i straffeloven.
Han kalder det en relevant diskussion og et legitimt ønske.
Der er ikke noget fyldestgørende overblik over, hvor mange personer, der er mistænkt for at have begået krigsforbrydelser, som har befundet sig i Danmark eller hvor mange ofre for sådanne forbrydelser, der har været eller er i landet.
Men justitsminister Peter Hummelgaard (S) har netop sendt et svar til Retsudvalget, hvor han fortæller om to sager.
Ministeren har hentet oplysninger hos National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) under Rigspolitiet.
NSK kan berette om, at en person har anmeldt et overfald fra en russisk soldat samt indespærring i forbindelse med krigen i Ukraine.
Det er NSK's "umiddelbare vurdering, at der kan være tale om en krigsforbrydelse".
Dertil er registreret en yderligere sag, som der ikke fortælles flere detaljer om. Begge sager er sendt videre til Europol, der indsamler oplysninger i en database om mulige krigsforbrydelser under krigen i Ukraine.
/ritzau/