Annonce
Politik

Hvis krigen fortsætter er tre ud af fire klar til at forlænge særlov

24. februar blev årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine markeret rundt i Danmark - her på Christiansborg i København. Knap en måned efter invasionen blev en særlov vedtaget i Danmark, hvor ukrainske flygtninge kan få midlertidig opholdstilladelse. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
24. februar blev årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine markeret rundt i Danmark - her på Christiansborg i København. Knap en måned efter invasionen blev en særlov vedtaget i Danmark, hvor ukrainske flygtninge kan få midlertidig opholdstilladelse. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Opholdstilladelse til ukrainske flygtninge udløber senest i 2025. Måling viser opbakning til forlængelse.

Hvis krigen stadig raser om to år, og det fortsat ikke vurderes sikkert for ukrainske flygtninge at vende hjem, bør deres opholdstilladelse i Danmark forlænges.

Det mener tre ud af fire borgere i Danmark, viser en måling foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Ritzau.

De har svaret ja på spørgsmålet, "hvis det ikke er sikkert for ukrainske flygtninge at vende hjem til Ukraine efter marts 2025, bør særloven så ændres, så ukrainere kan få opholdstilladelse efter marts 2025 i Danmark?".

Artiklen fortsætter efter annoncen

10 procent har svaret nej, mens 14 procent sagde "ved ikke".

I marts 2022 blev en såkaldt særlov vedtaget i Danmark.

Den giver ukrainske flygtninge mulighed for midlertidig opholdstilladelse i to år i Danmark frem til marts 2024. Desuden kan udlændinge- og integrationsministeren forlænge loven med yderligere et år.

Foreløbig har omkring 34.000 ukrainere fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter loven. Hvor mange af dem der fortsat opholder sig i Danmark, er usikkert.

21. februar offentliggjorde Udlændinge- og Integrationsministeriet en spørgeskemaundersøgelse med svar fra omkring 7500 ukrainere i Danmark.

Her svarede 37 procent, at de ønskede at blive boende i Danmark - også når krigen er slut.

Det skal de dog ikke regne med at få lov til.

- Lige nu hjælper vi de fordrevne fra Ukraine, der er kommet til Danmark efter Putins invasion, men når der igen er fred i Ukraine, skal de vende tilbage og deltage i genopbyggelsen af deres land, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i en skriftlig kommentar til målingen:

- Det er også ønsket fra den ukrainske regering.

Han glæder sig dog over, at "der fortsat i befolkningen er opbakning til den linje", som et bredt flertal har lagt ved at vedtage særloven, "fordi vi har et særligt ansvar for at hjælpe de fordrevne fra Ukraine efter Putins invasion".

Men Kaare Dybvad Bek vil endnu ikke tage stilling til, om særloven skal forlænges.

- Krigens udvikling er svær at forudsige, og det er derfor også alt for tidligt at sige noget om, hvad der skal ske, når særloven udløber, siger han.

På årsdagen for den russiske invasion 24. februar sendte statsminister Mette Frederiksen en hilsen til ukrainere i Danmark.

- Vi kan ikke svigte jer, og vi vil aldrig svigte jer. Til jer ukrainere, som er i Danmark. Der vil jeg gerne sige, at vi passer på jer, så længe I har brug for det.

- Vi vil hjælpe med at genopbygge jeres land. Vi støtter Ukraine, så meget vi kan, og vi gør det, så længe vi skal, sagde hun under en gudstjeneste i Holmens Kirke i København.

Målingen er foretaget fra 24. februar til 1. marts. Her er indsamlet svar fra 1013 nationalt repræsentative respondenter.

/ritzau/

  • Christiansborg lyses op i gult og blåt
    24. februar blev årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine markeret rundt i Danmark - her på Christiansborg i København. Knap en måned efter invasionen blev en særlov vedtaget i Danmark, hvor ukrainske flygtninge kan få midlertidig opholdstilladelse. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik