Fortsat dansk deltagelse i Europol-samarbejdet kræver farvel til retsforbeholdet, siger aftalepartier.
Danskerne skal senest i foråret 2016 stemme om retsforbeholdet, og det skyldes udelukkende Europol-samarbejdet, som Danmark - på grund af forbeholdet - står til at måtte forlade.
Det fremgår af et pressemøde, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har fremlagt aftalen sammen med partilederne fra Venstre, Radikale, SF og Konservative.
- Vores ønske er, at danskerne får mulighed for at tage stilling til, om vi fremover skal udskifte vores retsforbehold med en tilvalgsmodel, så vi også fremover kan deltage i EU's politisamarbejde, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.
- Det har vi lavet en aftale om at lægge i en meget fast proces, så vi har en aftale om, at danskerne skal tage stilling senest i første kvartal 2016.
- Det betyder, at uanset hvem der vinder næste folketingsvalg, så er man forpligtet til at gennemføre en sådan afstemning, siger hun.
Samme begrundelse lyder fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.
- Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg ville have haft folkeafstemningen noget før. Men nu bliver det senest i første kvartal 2016, og det er jeg tilfreds med, siger han.
- Danmark hører til i det europæiske samarbejde. Vi skal have færre og ikke flere forbehold, siger Lars Løkke Rasmussen.
SF var en af fædrene til forbeholdene, men har i flere år ønsket et opgør med retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet.
- Jeg håber, at danskerne bakker op, for det betyder, at vi gør noget ved grænseoverskridende kriminalitet, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr.
Partierne er enige om, at Danmark ikke skal deltage i flere dele af den fælleseuropæiske asyl- og flygtningepolitik end i dag.
Regeringen har nedsat en analysegruppe, som skal indsamle den information, danskerne har brug for, så de kan tage bedst mulig stilling til folkeafstemningen om tilvalgsordningen.