- Jeg fik intet lavet den dag

For 96-årige Lilli Jensen, Nykøbing F., er det sjældent, at hun tænker tilbage på, hvad der skete 9. april 1940.

- Men det er en dag, jeg aldrig glemmer - for det var i sandhed en meget sort dag, fortæller Lilli Jensen om den dag for 70 år siden, hvor hun som 26-årig blev vækket klokken cirka 5 om morgenen i sit hjem i Nedergade i Nykøbing F. ved larmen fra de tyske fly.

- Jeg havde skråvinduer, der var vendt mod himlen, så jeg kunne se de mange fly flyve lavt henover byen. Så var det bare med at komme op for at se, hvad der foregik, husker hun.

Lilli Jensen boede hos sine forældre og drev en lille systue i hjemmet i Nedergade den dag, tyskerne kom - og det der står klarest for hende i dag 70 år efter er, at hun slet ikke fik syet den dag.

- I de første timer om morgenen havde vi stort set ingen idé om, hvad der skete, og alt var meget uvist, og bange var vi. Senere på formiddagen, da vi hørte statsminister Stauning i radioen, blev vi dog noget klogere, husker hun.

Men at Danmark pludselig var besat, kom som et chok for familien i Nedergade.

- Vi havde ingen anelse om, at de ville komme. Vi kunne selvfølgelig følge med i al den uro, der var udenfor Danmarks grænser, men hvad kom det os ved, fortæller hun.

I morgentimerne kom så de tyske soldater, der var gået i land i Gedser til Nykøbing F.

- Vi stod på Gedservej og så tyskerne komme kørende på motorcykler og hestevogne - og de blev ved med at komme forbi i en lind strøm. Og dér stod vi bare og så på. Ved middagstid var der en gruppe tyske soldater, der holdt hvil i Nedergade, hvor de blandt andet skulle have vand til hestene i et hus i nærheden af vores. Der var ikke så meget med at spørge venligt. De skulle bare have vand - og det fik de, fortæller hun.

Lilli Jensen havde 9. april blandt andet planer om at hun skulle i banken, men alle bankerne i byen åbnede ikke den dag.

- Så jeg kom ikke i banken.

Hun fortæller, at hun kan huske, at tyskerne ret hurtigt besatte Hotel Baltic, Frimurerlogen og Østre Skole.

- Tyskerne skulle bruge hele Østre Skole, og eleverne dér blev flyttet over på den private realskole, fortæller hun.

- Men jeg brugte det meste dagen - ligesom så mange andre - på at stå at se på de endeløse rækker af tyske soldater, der kom syd fra. Det fortsatte hele dagen, husker hun. Sidst på dagen fik alle ordre på, at vinduerne skulle mørklægges.

- Og vi havde jo ingen mørklægningsgardiner, så vi måtte de første dage af besættelsen hænge tæpper for vinduerne. Det var et stort arbejde, siger hun.

Lilli Jensen husker også den stemning, der i det hele taget herskede - både hos hende selv - men også generelt blandt borgerne i byen.

- Min mor var helt ude af den til at begynde med. Hun frygtede det værste. Og jo, vi var bange. Det hele var meget uvist, og det var det værste. Tyskerne havde besat Danmark, men hvad det betød i praksis kunne vi ikke den 9. april gennemskue. Og hvor langt tid skulle tyskerne blive i Danmark var også et spørgsmål, der hurtigt trængte sig på, siger hun.

Men det blev hurtigt hverdag igen for Lilli Jensen og hendes forældre i Nedergade.

- For tyskerne gjorde jo ikke noget, så frygten fortog sig ret hurtigt, fortæller hun.