Annonce
Politik

Justitsminister ser intet usædvanligt i ønsket om ny lov i FE-sag

Justitsminister Peter Hummelgaard har tidligere sagt, at der eksisterer en "uholdbar retstilstand", efter at sagerne blev droppet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Professorer afviser ministers ønske om ny lovgivning for at kunne føre sager om klassificerede oplysninger.

Regeringen ser intet underligt i ønsket om ny lovgivning i sagen om læk af statshemmeligheder, selv om en stribe professorer afviser et behov.

Myndigheder argumenterer for, at der er brug for ny lovgivning for at kunne forfølge sager om klassificerede oplysninger. Det er justitsminister Peter Hummelgaard (S) åben for.

- Der er ikke noget usædvanligt i, at konkrete afgørelser ved domstolene giver os politikere anledning til at overveje, om retstilstanden er hensigtsmæssig, siger han i et skriftligt svar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Onsdag blev tiltalerne mod den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og den hjemsendte efterretningschef Lars Findsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste droppet.

Anklagemyndigheden og Politiets Efterretningstjeneste sagde i den forbindelse, at de mener, at der er behov for ny lovgivning.

Men flere professorer i strafferet ser ikke et behov for ny lovgivning. De mener, at sager om klassificerede oplysninger godt kan føres med den eksisterende lovgivning.

De henviser til, at Højesteret netop har fremlagt en mulig køreplan for, hvordan sagerne kunne føres for henholdsvis åbne og lukkede døre.

Professorer har direkte sagt, at ønsket om ny lovgivning viser "disrespekt for Højesteret".

Justitsministeren har tidligere sagt, at der eksisterer en "uholdbar retstilstand", efter at sagerne blev droppet.

Han har sagt, at det vil "være endog særdeles vanskeligt at gennemføre straffesager om brud på tavshedspligten".

Justitsministeren understreger dog nu samtidig, at der er respekt for den øverste retsinstans i Danmark.

- Højesteret har udlagt retstilstanden, det er det, de er sat i verden for. Det har jeg den allerstørste respekt for, og jeg noterer mig naturligvis også Højesterets kendelser, siger Hummelgaard.

Eksempelvis professor i forvaltningsret Frederik Waage fra Syddansk Universitet har undret sig over, at reglerne først betragtes som et problem nu, når sagerne har kørt i årevis.

Professor i strafferet Lasse Lund Madsen fra Aarhus Universitet mener, at myndighederne bør erkende deres egen fejllæsning af sagen fremfor at give Højesteret eller lovgivningen skylden.

- Men anklagemyndigheden har fra start set stort på realiteterne og pustet sagen op til noget, den på ingen måde kunne bære, har han sagt til Ritzau.

Dommerforeningen har tvivlet på, at reglerne overhovedet kan laves om.

/ritzau/

  • Lovforslag om koranafbrændingsforbud præsenteres
    Justitsminister Peter Hummelgaard har tidligere sagt, at der eksisterer en "uholdbar retstilstand", efter at sagerne blev droppet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt