Annonce
Politik

Kommentator: Ritt Bjerregaard delte gerne vandene

I 2021 - i forbindelse med hendes 80-års fødselsdag - udkom fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards erindringsværk. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kommentator Hans Engell ser Ritt Bjerregaard som en af efterkrigstidens mest markante kvindelige profiler.

Få har haft en så alsidig politisk karriere som socialdemokraten Ritt Bjerregaard, der lørdag døde i en alder af 81 år.

Det mener Hans Engell, tidligere justitsminister og formand for De Konservative, der i dag er politisk kommentator. Han har kendt Ritt Bjerregaard siden 1970'erne og har haft løbende kontakt med hende - senest i november sidste år.

- Ritt Bjerregaard er jo en af efterkrigstidens mest markante og skarptskårne kvindelige politiske profiler. Hun var en politiker, som alle forholdt sig til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hun havde en stor gruppe af beundrere, fans, og folk, som var dybt loyale over for hende under alle omskifteligheder, og så havde hun en stor gruppe, som virkelig var hendes fjender, og som ikke kunne fordrage Ritt Bjerregaard, siger Hans Engell.

I sin politiske karriere, der strakte sig over fire årtier, var Ritt Bjerregaard blandt andet undervisningsminister, fødevareminister, EU-kommissær for miljø og overborgmester i København.

For Hans Engell var Ritt Bjerregaards største politiske aftryk udadtil i miljøpolitikken.

Her satte hun fokus på, at "dansk landbrugs rolle ikke kun var at forsyne os med mad".

Men særligt Ritt Bjerregaards indflydelse i Socialdemokratiet og i den politiske debat husker Hans Engell.

Han mener, at hun var en inspirator for mange kvindelige socialdemokrater, og hendes fokus på magt stadig sidder i de socialdemokratiske gardiner.

- Hun var en af de første politikere – især kvindelige, men i virkeligheden også blandt mandlige politikere – der aldrig var bange for at tage magt i sin mund.

På den måde var hun "en meget usentimental politisk type".

- Hun var ikke bange, og hun tog sine op- og nedture i politik.

- Hun var en, der delte vandene, og det havde hun ikke noget imod. Det var, fordi Ritt Bjerregaard havde sine meninger og synspunkter. Hun var ikke sat i verden for at bevæge alt og alle, siger Hans Engell.

Helt frem til sin død, der kom, efter at hendes kræftsygdom vendte tilbage, var Ritt Bjerregaard politisk aktiv.

Eksempelvis talte hun i december for Socialdemokratiets ønske om en bred regering.

- Hun fulgte enormt godt med og pløjede aviserne igennem hver dag og skrev også i dem, siger Hans Engell.

- Hun åndede for politik til sidste åndedrag. Sidste gang vi var sammen, der kørte hele snakken om valget, regeringen, og hvad der kom ud af det hele. Og hun havde skarpe meninger om det og fulgte minutiøst med.

/ritzau/

  • Rød løber: Ritt Bjerregaard fylder 80 år og holder bogreception
    I 2021 - i forbindelse med hendes 80-års fødselsdag - udkom fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards erindringsværk. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter hvidvask-afsløring: TSØ-formand går af

Lolland

Dokumentar afslører: TSØ-formand i hvidvask for millioner

112

Sydmotorvejen spærret

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

112

Gemte narko mellem løgene: Nu er han dømt

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

135 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Guldborgsund

Jubler over Michelin-stjerne: Håber på flere studerende

112

Nu afhøres vidner i Emilie Meng-sag

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Annonce
Annonce
112

Drama i Maribo: Råbende blotter fik knytnæveslag

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Guldborgsund

Danmarks bedste findes på Falster: - Det betyder ufatteligt meget

Sport

NFH-spiller gravid

Guldborgsund

Kaos på skinnerne: Nu er der vigtigt nyt

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan