Annonce
Politik

Læger afviser at undersøge flygtninges helbred

De praktiserende læger ønsker ikke at foretage undersøgelserne, viser ny rundspørge. Det tager for lang tid.

Langt fra alle flygtninge, som får asyl i Danmark, får tilbudt en helbredsundersøgelse, som de ellers skal.

Det viser en rundspørge blandt landets kommuner, skriver Politiken onsdag.

Her har mere end hver tiende kommune oplevet, at læger har afvist at foretage helbredsvurderingen.

Rundspørgen er foretaget af Kommunernes Landsforening (KL) blandt de 92 af landets kommuner, som modtager flygtninge. 61 af kommunerne har svaret.

KL har blandt andet spurgt kommunerne, hvorfor nogle flygtninge ikke får udført en helbredsmæssig vurdering inden for de tre måneder, som loven kræver.

Her har 12 procent af kommunerne svaret, at det blandt andet skyldes, at lægerne ikke ønsker at foretage undersøgelsen.

Hos Lægeforeningen bekræfter Tue Flindt Müller, formand for foreningens attestudvalg og praktiserende læge, at der er læger, der afslår at udføre testen.

Ifølge ham skyldes det især, at praktiserende læger i områder med lægemangel føler sig for pressede til at foretage undersøgelsen, som ofte kræver tolk og tager op mod to timer.

- Det er simpelthen et spørgsmål om, at de læger, der sidder derude, må prioritere deres arbejde og vurdere, om det er vigtigst at tage sig af de ting, som deres almindelige patienter fejler akut, eller om de skal lave attesterne, siger han til Politiken.

Han understreger, at læger ikke ifølge loven er forpligtet til at udføre helbredsundersøgelsen. Det er kommunernes ansvar, at det sker.

Tue Flindt Müller mener derfor, at man i yderområderne bør lade andre læger end de praktiserende udføre undersøgelserne.

Men KL mener ikke, at lægerne kan løbe fra deres ansvar.

- Lægerne bør naturligvis være forpligtede til at gennemføre helbredsvurderingerne. Det er afgørende for integrationsindsatsen, at vi får fanget eventuelle helbredsproblemer i opløbet, og i den forbindelse spiller lægerne jo en nøglerolle, skriver kontorchef i KL Niels Ahrendt Nielsen i en e-mail til Politiken.

Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Ministeriet skriver dog i en mail, at man forventer at have en evaluering af blandt andet kommunernes tilbud om helbredsundersøgelser af flygtninge færdig i januar 2016.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt