Tonen mellem landmændene og fødevareminister Mette Gjerskov (S) har været hård som vinterfrosne marker i de seneste mange måneder i striden om de i landbruget stærkt forhadte randzoner, som skal forbedre vandmiljøet.
Derfor er der i landbruget stor tilfredshed med, at ministeren nu giver landmændene mulighed for at få mere indflydelse på, hvad der fremover skal gøres for at nå målene i vandmiljøplanerne.
Det drejer sig om de lige så forhadte efterafgrøder, som ellers var næste skridt til at nedbringe landbrugets kvælstofudledning. Afgrøderne på de ellers vinterbare marker skulle tilbageholde op mod 200 ton kvælstof inden 2015.
Men i stedet erklærer ministeren sig nu åben for andre brugbare alternativer fra landbruget, hvis de virker lige så godt og ikke er dyrere for staten.
Det hilses velkommen af Landbrug & Fødevarers formand, Niels Jørgen Pedersen:
- Vi har aldrig syntes, at de påtænkte efterafgrøder var nogen god metode. Så vi kan kun være positive overfor det konstruktive udspil fra ministeren, siger han.
Landbrug & Fødevarer mener sagtens, det er muligt at finde bedre veje til at mindske kvælstoffet i vandmiljøet.
Det kan være ved at så hvede tidligere på efteråret end i dag, så kornet kan optage mere kvælstof. Eller det kan minivådområder, der naturligt dræner kvælstof, inden det kommer ud i vandet, siger han.
En tredje mulighed er at lave stenrev ude i vandet, som modarbejder det iltsvind, der er ét af problemerne i forbindelse med for meget kvælstof.
- Så det er glædeligt med denne opblødning, som der er brug for. Det handler jo om at gøre mest muligt for miljøet og ikke om at genere hinanden mest muligt, siger han.
-
Foto: POLFOTO
