Annonce
Politik

Lektor uenig med minister: Legalisering af cannabis kan stoppe uro

Peter Hummelgaard mener ikke, at en legalisering af cannabis er løsningen på urolighederne i Pusher Street på Christiania. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis cannabis bliver solgt via lovlige kanaler, vil konflikter ikke udspille sig i form af vold, mener lektor.

Når justitsminister Peter Hummelgaard (S) ikke mener, at en legalisering af cannabis vil løse uroen på Christiania, tager han fejl.

Det mener lektor og forsker på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet Thomas Friis Søgaard.

- Det er jo det faktum, at cannabis står uden for rammen for det legale, hvilket gør, at der bliver brugt andre konfliktløsningsmodeller, som aktørerne tyer til, når der opstår uoverensstemmelser, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I et legalt marked vil man ifølge Thomas Friis Søgaard eksempelvis kunne klage til officielle instanser eller gå til politiet ved konflikter.

- Der er ingen tvivl om, at en del af de konflikter, vi ser, er bundet op på, at cannabis er gjort ulovligt fra statens side, fastslår han.

Hummelgaard ser dog ikke løsningen i legalisering.

- At legalisere hashsalg kommer ikke til at være nogen som helst form for løsning på den organiserede bandekriminalitet. Hverken på Christiania eller i resten af Danmark, sagde han til DR søndag.

I interviewet med DR appellerede ministeren til folk om at stoppe med at handle i Pusher Street på Christiania. Ifølge lektoren vil det dog ikke fjerne markedet.

- Det er svært at forudse, hvordan markedet vil reagere. Men man har tidligere set, at når politiet har sat ind over for handlen på Christiania, så rykker den andre steder hen.

- Det kan godt skabe noget uro og nogle forskydninger i markedet, og uro i markedet er tit og ofte koblet til vold, siger Thomas Friis Søgaard.

Thomas Friis Søgaard vurderer, at handlen vil dele sig mellem de omkringliggende gader, andre områder i byen og det mobile marked, hvor folk bestiller via bude.

Lørdag klokken 19.25 åbnede to uidentificerede gerningsmænd ild ved bygningen Stjerneskibet på Christiania. De brugte flere skydevåben til at udføre skyderiet, siger politiet.

En 30-årig mand mistede livet efter at være blevet ramt af "adskillige skud".

En 18-årig mand, som blev varetægtsfængslet i sagen, nægter sig skyldig.

Den unge mand menes ikke at være en af de to maskerede mænd, der affyrede skud. I stedet skal den 18-årige have været med til at planlægge drabet og de to mænds efterfølgende flugt, fremgår det af sigtelsen.

Det betyder, at politiet fortsat leder efter de to medgerningsmænd.

Ifølge TV 2 og B.T. var offeret prøvemedlem i Hells Angels.

I kølvandet på skyderiet har National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) udarbejdet et såkaldt konfliktnotat.

Her fremgår det, at der verserer en voldelig konflikt mellem rockergruppen Hells Angels og den forbudte bande Loyal To Familia (LTF).

/ritzau/

  • Christiania
    Peter Hummelgaard mener ikke, at en legalisering af cannabis er løsningen på urolighederne i Pusher Street på Christiania. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej