Flere partier vil undgå at hjælpeorganisationer kommer i klemme i ny lov mod penge til terror.
Regeringen kan blive tvunget til at tage hensyn til organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, inden den får vedtaget nye regler, som skal stoppe penge til terror.
Et flertal uden om regeringen er bekymret for, at organisationer, som arbejder i udlandet, bliver alt for hårdt ramt af lovforslaget. Det skal ellers endeligt vedtages i Folketinget torsdag i næste uge.
Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll vil have pillet de humanitære organisationer ud af lovforslag L49, som strammer op på en stribe finansielle regler.
- Terrorbekæmpelse er vigtig, men det er det frie og åbne samfund også, siger Simon Emil Ammitzbøll.
Kristendemokraten Per Ørum Jørgensen afviser at støtte lovforslaget, som det ligger nu.
- Folkekirkens Nødhjælp yder kæmpe bidrag, ofte med frivillige. Dem skal vi støtte i stedet for at gøre livet mere besværligt for dem, siger han.
SF, Socialdemokraterne og De Radikale er knap så markante i kritikken, men er i tvivl om det rigtige i, at de humanitære organisationer skal behandles sammen med de øvrige regler.
Enhedslistens Line Barfod har kaldt to ministre i samråd om sagen på mandag. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og justitsminister Lars Barfoed (K) skal forklare, hvorfor det er nødvendigt, at de almennyttige organisationer skal registreres og hvordan det hænger sammen med foreningsfriheden.
Lovforslaget betyder blandt andet, at hjælpeorganisationerne skal kunne godtgøre, at de kun samarbejder med folk, som er pålidelige. Men selv om organisationerne nøje undersøger, hvem de har med at gøre, kan det være svært under en væbnet konflikt eller hvis en organisation i et fjernt land har fået et nyt medlem af bestyrelsen.
/ritzau/