Annonce
Politik

Medie: Mike Fonseca anmeldt for grooming efter forhold med 15-årig

Mike Villa Fonseca fortalte fredag aften til TV 2, at han var i et forhold med en pige under 18 år, og at han dermed havde brudt Moderaternes adfærdskodeks. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Flere medier bekræfter, at folketingsmedlemmet Mike Fonseca er blevet politianmeldt for grooming.

Det 28-årige folketingsmedlem Mike Villa Fonseca er blevet anmeldt til politiet for grooming.

Det erfarer TV 2 og Ekstra Bladet.

Grooming er, når et barn eller en ung manipuleres af en voksen til at udføre bestemte, ofte seksuelle handlinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Over for TV 2 bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi, at det lørdag aften modtog en skriftlig anmeldelse for grooming. Politiet vil ikke uddybe, hvem anmeldelsen drejer sig om.

Mike Villa Fonseca fortalte fredag aften til TV 2, at han var i et forhold med en pige under 18 år, og at han dermed havde brudt Moderaternes adfærdskodeks.

Partiet tillader ikke medlemmer at have en seksuel relation til personer under 18 år.

Derfor stod Mike Villa Fonseca til at blive smidt ud, fortalte formand Lars Løkke Rasmussen, inden Mike Villa Fonseca selv valgte at blive løsgænger og gå på sygeorlov.

Ekstra Bladet

Mike Villa Fonseca slog også fast fredag, at der er samtykke fra pigens forældre til forholdet. Det blev bekræftet af pigens forældre i et anonymt interview med Ekstra Bladet lørdag aften.

- Tingene er sket lidt tidligt, men der er jo ikke noget forkert i det. Folk reagerer jo på aldersforskellen. Men vi har tillid til vores datter og Mike, sagde faren til mediet.

Ifølge forældrene er Mike Villa Fonseca kommet som "almindelig ven af huset" i omkring fem år. Han kender pigens far gennem deres fælles interesse for motorcykler.

Forholdet til datteren begyndte for fem måneder siden, lød det videre.

Fonesca understregede selv fredag, at forholdet er inden for lovens rammer.

Efter at Mike Villa Fonseca er ude af Moderaterne, nævnte han over for TV 2 tre partier, som han kunne se sig selv have en fremtid i.

Men lørdag har alle tre partier - Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance - afvist ham. Han er ikke velkommen i nogen af partierne.

TV 2

Mike Villa Fonseca er valgt i Sjællands Storkreds med 505 personlige stemmer.

/ritzau/

  • Moderaternes folketingsgruppe holder møde på Christiansborg
    Mike Villa Fonseca fortalte fredag aften til TV 2, at han var i et forhold med en pige under 18 år, og at han dermed havde brudt Moderaternes adfærdskodeks. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt