Annonce
Politik

Mette Frederiksen afviser at være kandidat til Nato-toppost

Statsminister Mette Frederiksen afviser på Nordsøtopmøde, at hun skulle være kandidat til posten som Natos generalsekretær. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Norske medier peger på Mette Frederiksen som mulig afløser for Jens Stoltenberg, men det afviser Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviser, at hun er kandidat til posten som Natos generalsekretær. Det siger hun mandag i forbindelse med Nordsøtopmødet i Belgien.

De norske medier VG og NRK har skrevet, at Mette Frederiksen er en af de personer, der nævnes som en mulig afløse for Jens Stoltenberg.

Men den danske statsminister afviser, at hun er på vej væk fra Christiansborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har set den norske artikel, og tror at det er sådan, at når vi nærmer os, at posterne skal besættes, så vil der være forskellige rygter. Men jeg er ikke kandidat. Det kan jeg afvise. Jeg er meget, meget glad for at være statsminister i Danmark, siger Mette Frederiksen.

Den norske avis VG talte for nylig med to "centrale kilder", som peger på, at Mette Frederiksen er i spil til posten.

- Hendes navn er nu på bordet hos Natos 31 topledere, som bestemmer, hvem der skal lede Nato, skrev VG.

De to centrale kilder tilføjer ifølge det norske medie, at den danske statsminister er særligt vellidt af USA's præsident, Joe Biden. USA er Natos største medlemsland.

Norske Jens Stoltenbergs mandat i Nato er blevet forlænget flere gange, og han har været generalsekretær i Nato i næsten ni år.

Men Stoltenberg har meddelt, at han ikke ønsker forlængelse, når den nuværende kontrakt udløber til oktober.

- Jeg har ingen andre planer end at afslutte mit arbejde i Nato til efteråret som planlagt. Jeg har været der dobbelt så længe som forudsat, har han tidligere sagt til det norske medie NRK.

Også andre europæiske ledere er angiveligt med i kapløbet om at blive ny generalsekretær i forsvarsalliancen. Blandt de navn, der nævnes, er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Også Estlands premierminister, Kaja Kallas, er blevet nævnt som et bud på den i givet fald første kvindelige generalsekretær for Nato.

Blandt de mandlige kandidater er den hollandske premierminister, Mark Rutte, blevet nævnt. Men ifølge VG's kilder har han ikke ønsket at komme i betragtning til topjobbet.

Storbritanniens forsvarsminister, Ben Wallace, har vist interesse for generalsekretærposten, som han ifølge mediet Politico har kaldt "et godt job".

Hvis Mette Frederiksen alligevel skulle ende med at blive Jens Stoltenbergs efterfølger, vil hun ikke være den første danske generalsekretær i Nato.

Den tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen besatte generalsekretærposten fra 2009 til 2014, hvor han blev afløst af Jens Stoltenberg.

/ritzau/

  • Mette Frederiksen afviser at være kandidat til Nato-toppost
    Statsminister Mette Frederiksen afviser på Nordsøtopmøde, at hun skulle være kandidat til posten som Natos generalsekretær. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud