Annonce
Politik

Mette Frederiksen tavs om Barbara Bertelsens ansvar i Minksag

Statsminister Mette Frederiksen (S) ses her til EU-topmøde fredag med sin rumænske kollega, præsident Klaus Werner Iohannis. Mette Frederiksen afviser efter mødet at kommentere på Statsministeriets melding om, at en disciplinær advarsel til departementschef Barbara Bertelsen er blevet trukket tilbage. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Statsministeren ønsker ikke at uddybe beslutning om at annullere advarsel til Barbara Bertelsen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviser at svare på, om hendes departementschef, Barbara Bertelsen, ikke længere kan siges at have et ansvar i Minksagen.

Det sker, efter at Statsministeriet fredag meddelte, at den disciplinære advarsel, som Barbara Bertelsen i 2022 blev tildelt for sin rolle i Minksagen, tilbagekaldes.

- Der ligger en indstilling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om, at det grundlag, hvorpå der blev givet en advarsel, mener man, ikke længere er tilstede. Det skal man jo som arbejdsgiver tage konsekvensen af, siger Mette Frederiksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun møder fredag eftermiddag pressen i Bruxelles efter afslutningen af et EU-topmøde.

Spørgsmål: Kan man drage konklusionen, at Barbara Bertelsen ikke har gjort noget forkert?

- Det er ikke mig, der drager konsekvenser her. Jeg har bedt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om at rådgive mig som arbejdsgiver.

- Man er nu nået frem til, at der ikke blev givet en ulovlig instruks, som ellers har været omdrejningspunktet for meget af den her diskussion, der har fundet sted. Derfor er der ikke længere grundlag for en advarsel.

Spørgsmål: Hvad mener du personligt om den måde, Barbara Bertelsen har ageret på i sagen?

- Jeg har ikke yderligere kommentarer i den her sag. Jeg har givet rigtigt mange kommentarer igennem flere år, siger Mette Frederiksen.

Advarslen til Barbara Bertelsen blev givet, fordi Minkkommissionen vurderede, at hun havde begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der var grundlag for at drage hende til ansvar.

Men efter at en forhørsledelse med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen for nylig nåede frem til, at rigspolitichef Thorkild Fogde ikke havde begået nogen tjenesteforseelse, er forudsætningerne for andre implicerede i sagen ændret.

Det vurderer Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Den har også indstillet til, at advarslerne til to embedsmænd i Justitsministeriet annulleres.

Konkret mener forhørsledelsen, at der i retlig forstand ikke var tale om en instruks, da Mette Frederiksen på et pressemøde i 2020 sagde, at alle danske mink skulle slås ned.

Statsministeren selv modtog i 2022 en såkaldt næse for sin rolle i sagen. Den fik hun af et flertal i Folketinget - herunder hendes eget parti, Socialdemokratiet - som mente, at hun havde handlet meget kritisabelt.

Statsministeren afviser fredag at kommentere sin egen rolle i Minksagen, herunder om den nye vurdering fra forhørsledelsen kan få betydning for hende.

/ritzau/

  • BELGIUM-EU-POLITICS-SUMMIT
    Statsminister Mette Frederiksen (S) ses her til EU-topmøde fredag med sin rumænske kollega, præsident Klaus Werner Iohannis. Mette Frederiksen afviser efter mødet at kommentere på Statsministeriets melding om, at en disciplinær advarsel til departementschef Barbara Bertelsen er blevet trukket tilbage. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer