Annonce
Politik

Milliarder fra udviklingsbistand skal finansiere asylboom

Omlægning af udviklingsbistanden skal dække udgifter til øget antal asylansøgere i Danmark. EL og SF raser.

Et boom i antallet af asylansøgere i Danmark vil næste år give en ekstraregning på 4,5 milliarder kroner for staten og kommunerne. Regeringen henter de 2,5 milliarder kroner ved at omlægning af udviklingsbistanden, oplyser Udenrigsministeriet.

Dermed vil en større del af dansk udviklingsbistand gå til at modtage flygtninge på dansk jord. Det skyldes, at verdens flygtningesituation er helt ekstraordinær, siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i en kommentar.

- Verden står i brand, og mere end 50 millioner mennesker er på flugt. Vi står i en helt ekstraordinær situation med nogle helt ekstraordinært store humanitære udgifter til at hjælpe flygtninge ude i verden og i Danmark, hvor mange midlertidigt søger ly, siger Mogens Jensen.

Ifølge Politiken blev regeringens parlamentariske grundlag, SF og Enhedslisten, onsdag aften orienteret om de opsigtvækkende tal. Begge partier undrer sig og vil arbejde for en anden finansiering.

- Det er kortsigtet. Udviklingsbistanden er netop beregnet til at bekæmpe fattigdom og konflikter, så vi kan undgå store flygtningestrømme, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til Politiken.

Og finansordfører Jonas Dahl siger til avisen, at SF vil gøre, hvad partiet kan for at finde pengene andetsteds og "gøre beløbet så lille som muligt".

Udenrigsministeriet oplyser, at der i år afsættes yderligere 350 millioner kroner over udviklingsbistanden til såkaldte præasyludgifter i Danmark - det vil sige for eksempel udgifter til indkvartering og forplejning af asylansøgere, mens der i 2015 afsættes 2,5 milliarder kroner.

Pengene findes blandt andet ved at udskyde visse udviklingsprogrammer i Afrika og Asien, nedjustere støtten til en række samarbejdslande og organisationer samt annullere enkelte danske støttebidrag.

Ifølge Mogens Jensen er det almindelig praksis, at udgifter til indkvartering og forplejning af flygtningene i Danmark det første år dækkes af udviklingsbistanden.

- Omlægningen er midlertidig og vil ikke betyde brud på allerede indgåede samarbejdsaftaler. Udviklingsbistanden gør en forskel, så det kan ikke undgå at påvirke aktiviteter og de mennesker.

- Det gør ondt - og det vil selvfølgelig også få konsekvenser for Danmarks mulighed for at påvirke den internationale udvikling i den retning, vi ønsker, siger ministeren.

Udviklingsbistanden i 2014 er på cirka 16 milliarder kroner. Justitsministeriet regner med, at der både i år og til næste år vil komme 20.000 asylansøgere til Danmark blandt andet som følge af konflikten i Syrien.

Annonce
Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

112

Stoppet med tåregas i bilen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt