Mødrehjælpen frygter at nyt kontanthjælpssystem vil ramme børn

Når ydelseskommissionen mandag offentliggør sit bud på, hvordan et nyt kontanthjælpssystem kan indrettes, frygter organisationen Mødrehjælpen, at det kan ende med, at især børn af indvandrere og flygtninge må betale prisen.

Anbefalingerne skal samlet set være udgiftsneutrale. Det fremgår blandt andet af kommissoriet fra regeringen. Dermed bliver nogen ramt økonomisk, når de politiske forhandlinger går i gang, lyder det fra Mødrehjælpens direktør, Ninna Thomsen.

- Vi er rigtig spændte på, hvad de lægger frem, men de er også bundet på, at det skal være økonomisk omkostningsneutralt, og det sætter jo nogle begrænsninger, hvis man for alvor vil mindske antallet af fattige børn.

- Det kan godt bekymre mig, at de, der er på hjemsendelsesydelse og nogle af de andre lave ydelser for flygtninge, vil blive ramt, siger Ninna Thomsen.

Hun henviser blandt andet til, at regeringen har barslet med idéen om, at der skal være et højere aktivitetskrav for nytilkomne. Det kan være et krav om beskæftigelse på 37 timer, ellers bliver man trukket i sin ydelse, fortæller hun.

- Om det så er en del af ydelseskommissionens rapportering eller de efterfølgende forhandlinger, bliver det den måde, man vil skære kagen, siger hun.

Kommissionens opgave har blandt meget andet været at "gøre sig overvejelser om et balanceret optjeningsprincip for nytilkomne", så de først skal bidrage i en periode, "før de kan få fuld gavn af de danske overførselsindkomster".

- Jeg forventer, at kommissionen kommer med forslag særligt til kontanthjælpsloftet, og det, der selvfølgelig bekymrer, er, at hvis ikke man tilfører penge, hvem er det så, det går ud over? Er det familier på nogle af de lave ydelser, som er flygtet fra andre lande, siger hun.

Bliver børn af indvandrere ramt, rammer man også integrationen, siger Ninna Thomsen.

- Det synes jeg godt nok er skidt, fordi der er ingen tvivl om, at i bund og grund går det ud over børnene, som er fuldstændig uforskyldte.

- Det er børn, som kommer til Danmark fra andre lande, som skal ind i fællesskaberne og være en del af et aktivt fritidsliv. Hvis de bliver nødt til at sige nej tak til lejrskoleturen, fordi mor og far ikke har råd, det er skisme ikke god integration. Nærmere det modsatte, siger Ninna Thomsen.

Hun hæfter sig dog ved, at regeringen i forståelsespapiret med støttepartierne har forpligtet sig til at bekæmpe børnefattigdom.

- Der er tydelige passager i forståelsespapiret om, at man skal bekæmpe børnefattigdommen. Jeg mener, det er en bunden opgave, siger hun.