Selv om et historisk løft af de danske forsvarsudgifter ikke er fordelt endnu, kan der være flere penge på vej til Forsvaret.
To gange i løbet af ugen har statsminister Mette Frederiksen (S) åbnet for, at der skal bruges endnu flere penge end de aftalte to procent af bruttonationalproduktet (bnp).
Det kan give en ny milliardregning, der skal findes i statskassen.
Det allerede politisk aftalte løft til to procent i 2030 har en merudgift på omkring 20 milliarder kroner.
Ifølge en beregning fra den borgerlige-liberale tænketank Cepos ville det koste omkring 28 milliarder kroner yderligere for staten, hvis forsvarsudgifterne eksempelvis skulle gå fra to til tre procent i 2030.
Det ligner derfor mere et 2040-projekt, vurderer cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.
Det giver en finansieringsudfordring. Ifølge tænketanken kan råderummet ud over det demografiske træk fra 2030 til 2040 ikke dække udgifter på 28 milliarder kroner.
- I så fald skal der anden finansiering til.
- Det skal være mærkbare tiltag som eksempelvis lavere vækst i det offentlige forbrug, højere pensionsalder og lavere SU, siger Mads Lundby Hansen.
De tre procent er ikke taget ud af den blå luft.
I et interview med Børsen onsdag spurgte Mette Frederiksen, "hvad nu hvis ikke kravet hedder to procent? Hvad hvis det hedder tre procent?".
- Så går Danmark med?, lød modspørgsmålet fra Børsen.
- Ja, det gør vi da. Det gør vi da, svarede statsministeren.
Med krav menes der Nato-målsætningen, om at alle forsvarsalliancens medlemmer bruger to procent af bnp på forsvarsudgifter.
Ifølge Lars Bangert Struwe, generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen, går det den vej, at medlemslandene kommer til at bruge flere penge på forsvarsudgifter i fremtiden.
- Det har det været siden sommeren sidste år, hvor Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i forbindelse med Nato-topmødet i Madrid talte om, at i fremtiden vil to procent af bruttonationalproduktet være bunden og ikke toppen, som det er på nuværende tidspunkt.
Han anser det for realistisk, at målsætningen kan løftes allerede på næste Nato-topmøde i Litauen i juli.
Videre kalder Lars Bangert Struwe det fornuftigt, at Mette Frederiksen allerede nu åbner for, at Forsvaret kan få flere penge tilført.
- Det skal befolkningen forberedes på, for det er jo en prioritering mellem velfærd og forsvar, siger han.
Ritzau har uden held forsøgt at få en kommentar fra fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
/ritzau/
-
Som følge af krigen i Ukraine har regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) besluttet, at Danmark skal bruge langt flere penge på forsvar end hidtil. Det skal være med til at opfylde en målsætning hos forsvarsalliancen Nato og generalsekretær Jens Stoltenberg. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
