Annonce
Politik

Ny grænsekontrol skal bekæmpe kriminalitet over grænserne

Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti frygter, at mindre mandskab ved grænserne skader Danmark.

Regeringen kan ikke genkende Danmarksdemokraternes og Dansk Folkepartis vurdering af, at grænsekontrollen svækkes, når kontrollen mod Tyskland fra 12. maj omlægges, mens den ophører mod Sverige.

Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) onsdag i Folketingssalen.

Han fortæller, at ressourcerne omlægges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er Rigspolitiets vurdering, at den nye indsats samlet set dermed vil have en positiv effekt på bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

- Så vi kommer altså til at bruge politiets ressourcer i grænseområderne mere effektivt. Det er godt for danskernes sikkerhed, siger Peter Hummelgaard.

Danmarksdemokraternes gruppeformand, Peter Skaarup, er ikke overbevist af justitsministerens vurdering.

- Hvor meget mindre mandskab vil der være? spørger han.

Peter Hummelgaard fortæller, at regeringen vil "bruge det samme antal politiressourcer i grænselandet og ved den dansk-tyske grænse, som vi gør i dag".

- Ved selve grænsekontrollen, altså på den fysiske grænse, vil trykket blive reduceret med 85 årsværk, fortæller han.

- Heraf skal 65 årsværk bruges på at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet i grænsebaglandet, altså lige bag den dansk-tyske grænse.

- 20 årsværk skal gå til særskilt udlændingekontrol, siger Peter Hummelgaard.

Grænsekontrollen mod Tyskland blev midlertidigt indført i 2016, og den er siden løbende blevet forlænget.

Argumentet for kontrollen har blandt andet været migrantsituationen, og det behov kan Danmarksdemokraterne ikke se, har ændret sig.

Grænsekontrollen mod Tyskland bliver videreført i en ny midlertidig periode på seks måneder, men det sker altså i en anderledes form end før.

Der skal i højere grad være fokus på at styrke indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet i grænseområderne i stedet for indrejsekontrol, som oprindeligt var hovedformålet med reformen.

Grænsekontrollen mod Sverige blev indført i 2019.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Kofod, spørger direkte, om Peter Hummelgaard vil "tilkendegive, hvorfor regeringen har til hensigt at svække grænsekontrollen"?

Justitsministeren konstaterer, at "dér må vi bare erkende, at vi er uenige".

- Vi kommer stadig til at have en stærk indrejsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Det er der behov for i lyset af de sikkerhedstrusler, vi står over for, og migrantsituationen.

- Men det gør ikke noget, at vi lytter til de politifaglige vurderinger af, hvordan vi anvender ressourcerne bedst til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet, vi gerne vil bekæmpe, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt