Ny psykiatriaftale sikrer Livslinien på permanent basis

Livslinjen får med psykiatriaftale en permanent bevilling, så den holdes åben døgnet rundt, oplyser sundhedsminister Sophie Løhde (V) fredag.

Her præsenterer hun en bred psykiatriaftale, hvor alle Folketingets partier er med. I alt udmøntes 567 millioner til psykiatrien i 2024.

Livslinjen, som personer med selvmordstanker kan ringe til, har flere gange været lukningstruet. Men nu sikres den altså.

Generelt er der stor fokus på forebyggelse af selvmord hos børn og unge. Der skal være kortere ventetider på udredning og behandling, siger Løhde.

- Når man står i en livskrise, skal der være sikkerhed for, at der er hjælp, når man rækker ud, siger hun.

Desuden skal der være mindre tvang i psykiatrien, og så oprettes der en national psykiatrisk akuttelefon.

Med den kan mennesker med akut behov for psykiatrisk hjælp blive visiteret til det rigtige sted.

Medarbejdere i psykiatrien får også mulighed for at komme på eksempelvis selvforsvarskurser, hvor de kan lære om "deeskalerende kommunikation", fremgår det af aftalen.

- Der er ingen tvivl om, at det ikke er gjort med aftalen, vi præsenterer i dag. Men det er et vigtigt første skridt for at kunne realisere tiårsplanen for psykiatrien, siger Sophie Løhde.

Løhde har varslet, at regeringen i 2024 kommer med et udspil til en finansieret tiårsplan.

Regeringen præsenterede i oktober ambitionen om at styrke psykiatrien med 567 millioner kroner i 2024. Men med aftalen bliver pengene altså udmøntet i konkrete initiativer.

400 millioner kroner ekstra til området i 2024 skal tilføres på finansloven. 67 millioner findes i regionerne og kommunernes økonomiaftaler, og 100 millioner vil regeringen bruge fra forskningsreserven. og de skal gå til forskning i psykiatri.

I 2030 skal psykiatrien være løftet med i alt 4,3 milliarder kroner.

Psykiatrifonden roser, at der nu kommer flere penge til psykiatrien. Dog er der også tidsler i aftalen, lyder det.

Direktør Marianne Skjold savner en større analyse af patienterne og deres behov.

- Da man lavede den første kræftplan for over 20 år siden, gik man systematisk til værks. Man undersøgte, hvor mange danskere der havde hvilke kræfttyper, hvor god behandlingen var for hver enkelt type, og hvordan man skulle forbedre det. Og så fandt man ud af, hvad det skulle koste.

- Men her har man gjort det modsatte: Man har først besluttet, hvor mange penge man gerne vil bruge, og så har man fordelt pengene ud på 14 forskellige initiativer. Vi havde drømt om samme tilgang som til opretningen af kræftbehandlingen, siger hun i en pressemeddelelse.

/ritzau/