Annonce
Politik

Ny reform omlægger hver tredje kandidatuddannelse

Tirsdag eftermiddag har et bredt politisk flertal præsenteret en ny uddannelsesreform, som blandt andet skærer bacheloroptaget med otte procent. I spidsen af tirsdagens pressemøde står uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I marts lagde regeringen op til at forkorte halvdelen af kandidatuddannelserne. Tallet er endt på 10 procent.

Optaget på landets bacheloruddannelser skæres med otte procent, mens op mod en tredjedel af kandidatuddannelserne forkortes eller omlægges.

Det er indholdet i en ny uddannelsesreform, som et bredt politisk flertal er blevet enige om.

Bag aftalen står SVM-regeringen samt SF, De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planen er på sigt, at 10 procent af de kandidatstuderende skal optages på en uddannelse på et år og tre måneder og ikke de to år, en kandidatuddannelse sædvanligvis tager.

20 procent skal optages på en såkaldt erhvervskandidat, hvor den studerende arbejder ved siden af studiet.

Der skal også oprettes 2500 engelsksprogede studiepladser.

Reformen bliver indført i flere faser.

Pressemeddelelse fra ministeriet

Ambitionen er, at 10 procent af de kandidatstuderende i 2028 skal optages på en uddannelse på et år og tre måneder. Samme år skal 10 procent optages på en erhvervskandidat.

Yderligere fem procent skal i henholdsvis 2030 og 2032 optages på en erhvervskandidatuddannelse.

Allerede i regeringsgrundlaget, der blev præsenteret på Marienborg i december 2022, blev der varslet en reform af kandidatuddannelserne.

I marts kunne uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) præsentere regeringens konkrete udspil.

Det indeholdt blandt andet en forkortelse af op mod halvdelen af kandidatuddannelserne. Men det tal er altså endt på 10 procent.

Regeringen har med reformen søgt at øge arbejdsudbuddet. Det er dog endt på et lavere niveau end i regeringens eget udspil.

Aftalen giver et øget arbejdsudbud på 4600 fuldtidsbeskæftigede i 2030.

Udspillet ville øge udbuddet med 5900 fuldtidsbeskæftigede.

Mandag trak De Radikale og Enhedslisten sig fra forhandlingerne.

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, frygter færre og dårligere kandidater. Han frygter også, at det vil skubbe til den mistrivsel, mange studerende har.

Mandag kaldte Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, reformen for "et tåbeligt eksperiment".

Hun mener, at resultatet vil skabe dårligere uddannelser og lægge et pres på "en generation, der i forvejen er presset".

Ingeniørforeningen, IDA, er også stærkt kritisk over for Folketingets aftale.

De anslår, at Danmark i 2030 vil mangle 13.000 uddannede kandidater på områderne ingeniør, teknik og it.

- Så nytter det simpelthen ikke, at man begynder at svinge kniven på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, siger Laura Klitgaard, der er formand for IDA, i en pressemeddelelse.

Dansk Industri er omvendt positivt indstillet over for aftalen.

De fremhæver det øgede arbejdsudbud, et fokus på at få flere internationale studerende og de nye erhvervskandidaters kobling til erhvervslivet.

- Reformen lægger op til ambitiøse forandringer i samfundet, og det er afgørende, at den løfter arbejdsudbuddet markant og sikrer flere internationale studerende, siger Emil Fannikke Kiær, der er politisk direktør i Dansk Industri, i en pressemeddelelse.

- Det har erhvervslivet efterspurgt længe. Vi har også efterlyst en bedre kobling mellem lange videregående uddannelser og erhvervslivet, og det leverer politikerne på nu.

/ritzau/

  • Aftale om reform af universitetsuddannelserne præsenteres
    Tirsdag eftermiddag har et bredt politisk flertal præsenteret en ny uddannelsesreform, som blandt andet skærer bacheloroptaget med otte procent. I spidsen af tirsdagens pressemøde står uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud