Annonce
Politik

Nye Borgerlige mister sit eneste mandat i København

Niels Peder Ravn (th.) ses her sammen med Nye Borgelige-profilen Lars Boje Mathiesen til partiets valgfest på Christiansborg 1. november sidste år. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lokalpolitikeren Niels Peder Ravn forlader Nye Borgerlige. Han har rykket sig på udlændingepolitik, siger han.

Niels Peder Ravn, som er Nye Borgerliges eneste mandat i Københavns Borgerrepræsentation, har forladt partiet.

Fremover vil han i stedet repræsentere Det Konservative Folkeparti.

Skiftet skyldes ikke den seneste tids interne problemer i Nye Borgerlige, siger Niels Peder Ravn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han nævner dog en episode til partiets fest på Christiansborg efter folketingsvalget i november.

Her optrådte folketingspolitikeren Mette Thiesens kæreste voldeligt over for en partiansat. Mette Thiesen forlod kort tid efter Nye Borgerlige og er i dag løsgænger.

- Jeg har aldrig før hørt om nogen, der sloges til en valgfest på Christiansborg. Det gør det sværere at fremstå med den borgerlige anstændighed, som jeg gerne vil fremstå med. Det skal jeg da være helt ærlig at sige, lyder det fra Niels Peder Ravn.

Han bliver nu del af De Konservatives gruppe, som vokser til ni mandater.

De to partiers ideologiske fundament er det samme, siger lokalpolitikeren. Men på blandt andet udlændingepolitikken er der forskel, mener han.

Han ser mere nuanceret på området, end da han blev valgt ind i 2021, forklarer Niels Peder Ravn.

- Det er ikke så sort og hvidt. Igen og igen er jeg stødt ind i nogle konflikter med mig selv. Når man på den måde føler, at man lidt er i konflikt med sit eget partiprogram, så må man tage sin politiske fremtid op til revision, og det har jeg gjort.

Også på et andet vigtigt punkt er han med egne ord blevet klogere. Det drejer sig om forholdet til EU, hvor han betegner sig selv som skeptiker - men ikke modstander.

Nye Borgerlige ønsker, at Danmark skal meldes ud af EU.

- Jeg slår mig jo op på at være erhvervslivets talsmand. Sandheden er jo, at jeg ikke med rette kan sige, at jeg taler erhvervslivets sag og så samtidig være modstander af EU, siger Niels Peder Ravn.

Sammen med sine partifæller i Nye Borgerlige advokerede han i foråret for, at danskerne skulle stemme nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

- Jeg havde rigtigt mange debatter på vegne af Nye Borgerlige. Efterhånden som jeg flere gange hørte min egen argumentationsrække, lød det mere og mere hult, siger Niels Peder Ravn.

Det Konservative Folkeparti, som han nu er blevet medlem af, bakkede op om at afskaffe forbeholdet.

Efter Niels Peder Ravns exit har Nye Borgerlige ingen mandater i Københavns Storkreds' kommuner. Ud over København tæller storkredsen Frederiksberg, Tårnby og Dragør.

/ritzau/

  • FV22: Nye Borgerlige holder valgaften i Indre Slotsgård på Christiansborg
    Niels Peder Ravn (th.) ses her sammen med Nye Borgelige-profilen Lars Boje Mathiesen til partiets valgfest på Christiansborg 1. november sidste år. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud