Regeringen handler helt i tråd med de økonomiske lærebøger, når den lægger op til at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat.
Reformen vil sandsynligvis få danskerne til at arbejde mere, vurderer Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
- Den økonomiske litteratur viser, at folk øger deres arbejdsudbud, når de får mere ud af at arbejde, fastslår Michael Svarer.
Han understreger, at det altid er et politisk valg, hvordan Folketinget vil indrette skattesystemet. Men hvis målet er at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen, er det ikke nogen dårlig idé at pille ved topskatten.
For selvom det umiddelbart er de højtlønnede, der nyder godt af, at regeringen vil hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat, med 78.000 kroner, så kan det faktisk også skabe flere job generelt, forklarer professoren.
- Ved at reducere skatten for arbejde, reducerer man også virksomhedernes omkostninger. De kan slippe af sted med at betale en lavere løn, og dermed kan det godt være med til at skabe øget beskæftigelse, siger Michael Svarer.
Han pointerer dog, at det langt fra er sikkert, at flere vil arbejde mere, hvis skatten på den sidst tjente krone kommer ned.
- Det er det, man beder til, vil ske. Der er jo ikke noget, der er sikkert, men de erfaringer, der er, viser, at folk vil øge deres arbejdsudbud, siger han.
- Men det har også nogle omkostninger, for skatterne mangler jo, tilføjer professoren.
Regeringen understreger, at skattereformen er fuldt finansieret. Forhøjelsen af topskattegrænsen koster alene 4,8 milliarder kroner om året i tabte skatteindtægter, når den er fuldt indfaset.
/ritzau/