Danmark har tre nye fregatter klar til at indgå i Natos missilskjold, hvoraf den sidste lige er blevet færdigbygget.
Skibene er i første omgang kun tiltænkt til at få installeret en radar, der kan opspore missiler, som bliver skudt ind over europæisk luftrum.
Det fortæller Johannes Riber Nordby, orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet, efter at Danmark torsdag på et møde i Udenrigspolitisk Nævn har besluttet at bidrage til Natos missilforsvar.
Ifølge Jyllands-Posten er det dog kun tiltænkt, at en eller to fregatter skal have installeret radarer.
- Dengang man byggede skibene, vidste man ikke, om Danmark ville tilslutte sig missilskjoldet, men de blev bygget sådan, at man senere hen kunne installere radar- og missilsystemer, siger Johannes Riber Nordby.
Selvom det danske bidrag til missilskjoldet dermed ikke kan skyde missiler eller raketter ned, kan skibene stadig bidrage som en væsentlig del af forsvaret af europæisk jord.
- Hele idéen er ikke, at skibene skal kunne opdage og skyde på samtidig. Man kan sagtens forestille sig en situation, hvor et skib opdager et missil, hvorefter et andet skib skyder det ned, siger han.
- Det er en radar, som kan spore missiler mange hundrede kilometer væk, tilføjer han.
Johannes Riber Nordby vurderer, at der også kan ligge økonomiske overvejelser bag kun at deltage i missilskjoldet ved at udstyre fregatterne med radarer.
- Missiler, som kan skyde ballistiske missiler ned, er meget kostbare. Derfor tror jeg også, at beslutningen måske skyldes kroner og øre, og man ikke bare vil gå "all in" med det samme, siger han.
Natos missilskjold er endnu ikke helt færdigt, og vil ifølge Johannes Riber Nordby primært kunne håndtere enkelte trusler i den nærmeste fremtiden.
- I rigtig mange år fremad er det begrænset, hvor mange missiler missilskjoldet vil kunne håndtere, siger han.
- Missilskjoldet vil være designet til at kunne skyde en, to eller tre missiler ned, men derimod ikke kunne gøre noget, hvis der kommer 150 missiler fra Rusland, siger han.
/ritzau/