Annonce
Politik

Partier: Regeringen opsiger SU-forliget

Regeringen anført af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) vil lave SU-systemet om og blandt andet fjerne det sjette SU-år. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Regeringen vil afskaffe det sjette SU-år, så studerende kun har SU nok til den normerede gennemførelsestid.

Regeringen har opsagt SU-forliget.

Det oplyser De Radikales uddannelsesordfører, Katrine Robsøe, mandag aften efter et møde hos uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Det samme gør SF's uddannelsesordfører, Sofie Lippert.

- Det er enormt ærgerligt, at regeringen opsiger SU-forliget og sender et signal til alle Danmarks unge, at de skal vælge rigtigt første gang, at de vælger uddannelse. For ellers kan de se frem til SU-gæld, siger Robsøe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På X skriver Lippert:

- Regeringen har opsagt SU-forliget og smider dermed 15 års bredt politisk samarbejde om SU'en på gulvet fordi deres planer om nedskæring ikke er til forhandling.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil ikke - endnu i hvert fald - bekræfte, at regeringen har opsagt SU-forliget.

Foruden regeringspartierne er Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, De Konservative og Liberal Alliance en del af SU-forliget.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag varslet, at der skal ske noget på SU-området.

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at det sjette SU-år skal afskaffes, så studerende kun har SU nok til den normerede gennemførelsestid. Der skal altså være en maksimal SU-klipramme på 58 klip. I dag er den på 70 klip.

Inden mødet man dag aften havde både De Radikale og SF ytret sig kritisk om at skrotte det sjette SU-år.

Hvis et parti ønsker at ændre på et forlig, skal partiet enten opnå enighed blandt alle de andre partier i forligskredsen, eller også skal partiet opsige forliget forud for et valg og håbe, at der er et flertal for at ændre forliget på den anden side af valget.

I det her tilfælde vil det sige, at en ny aftale om SU'en først ville kunne træde i kraft efter næste folketingsvalg, som senest skal afholdes i efteråret 2026.

Hos Dansk Industri (DI) kalder man ophævelsen af SU-forliget for "en god nyhed". Men ifølge DI skal der gøres andet end at fjerne det sjette SU-år. Det siger Emil Fannikke Kier, der er politisk direktør i DI, i en skriftlig kommentar.

- Vi mener, regeringen kan gøre det klogere end at skære et SU-år væk. Vi har et SU-forslag, som giver gode vilkår for de studerende og plads til betænkningstid og studieskrift. Ikke alle finder den rette hylde i første hug, og det skal der være plads til, siger Emil Fannikke Kier.

DI foreslår, at SU'en på videregående uddannelser i stedet konverteres til et skattefrit stipendielån på 5000 kroner om måneden. Hele lånet godskrives, så den studerende ikke skal tilbagebetale én eneste krone, hvis uddannelsen færdiggøres på normeret tid.

Ingeniørforeningen IDA kalder det at fjerne det sjette SU-år for "et fejlskud".

- Mit bedste bud er, at det eneste politikerne opnår, er, at de unge bliver presset endnu mere, end de er i dag, siger IDA's formand, Laura Klitgaard, i en pressemeddelelse.

- Mistrivslen blandt de studerende er i forvejen tårnhøj, og bliver det politiske ønske om at pille ved deres økonomiske fundament til virkelighed, vil det blot føre til yderligere pres og mistrivsel, siger hun.

/ritzau/

  • Regeringen modtager anbefalinger fra Life Science Rådet
    Regeringen anført af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) vil lave SU-systemet om og blandt andet fjerne det sjette SU-år. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhusejere nægter at betale: Nu har de tabt klagesagen

Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Annonce
Annonce
Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage