Regeringens udkantsudspil løser ikke Danmarks skævhed, det giver kun få job, og så fjerner det næppe jydernes utilfredshed. Sådan lyder nogle af reaktionerne.
En motorvej til flere milliarder kroner mellem Holstebro og Herning, en pose penge og større frihed til at etablere virksomheder og bygge boliger i yderområder er næppe nok til at dulme vestjydernes utilfredshed med Venstre. Det vurderer politisk kommentator og tidligere borgerlig minister Hans Engell.
- Man behøver ikke at rejse meget i den del af landet for at finde ud af, hvor sure folk er. Det stikker virkelig dybt. Vreden er opsamlet over en ganske lang periode, siger Hans Engell.
Han vurderer, at utilfredsheden i Vestjylland er vokset gennem mange år, og sidste års upopulære beslutning om at placere det vestjyske supersygehus i Gødstrup ved Herning var kun dråben, der fik bægeret til at flyde over.
- Hvis de taber dér, ser det meget skidt ud. Det er et kerneland, fordi der står rigtig mange Venstremandater på spil. Men det er selve partiets selvforståelse: Det er fatalt for Venstre, hvis det bagland, man er groet af, pludselig svigter, siger Hans Engell.
Hans vurdering kommer på baggrund af den udkantspakke, som regeringen præsenterede fredag efter et regeringsseminar på Lykkesholm Slot på Fyn.
Pakken indeholder blandt andet 150 millioner kroner til en fond målrettet vækstinitiativer vest for Storebælt. Desuden vil regeringen løsne planloven i 29 udvalgte yderkommuner spredt over hele landet, så det bliver lettere at etablere eller udvide erhvervsbyggeri og butikker samt etablere nye boligområder.
Men det samlede udspil vil ikke gøre op med de fundamentale geografiske skævheder i Danmark, siger professor Flemming Just, institutleder ved SDU's Center for Landdistriktsforskning i Esbjerg. Han vurderer, at vækstfonden højest rækker til mellem 150 og 200 nye arbejdspladser.
- Der er mange pæne takter i udspillet, og det er bedre end ingenting. Men man skal ikke tro, at det er noget, der forandrer verden, siger Flemming Just.
Regeringen slår på, at de udviklingsmæssige skævheder skal væk, for at Danmark fortsat får råd til at finansiere velfærden.
- Men det sikrer udkantsudspillet ikke, siger professor Flemming Just.
Modsat er regeringen af den opfattelse, at især den ændrede planlov vil få betydning og skabe rum for vækst og initiativer. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) henviser til, at han ikke fra sit statsministerkontor kan bestemme, om der er vækst i en given landsby. Men udspillet forbedrer rammerne, siger han.
- Planloven kan virke bremsende på lokale idéer og handling i yderområder. Derfor fremlægger vi en revideret planlov, der giver 29 kommuner flere muligheder inden for erhverv, detailhandel og planlægning, siger han.
En stor del af pakkens forslag er dog genbrug. Eksempelvis er det tredje gang, at regeringen præsenterer et forslag om 300 millioner kroner til at sikre læger i yderområderne. Pengene er en del af en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som første gang blev præsenteret den 9. juni.
Blandt andet den ændrede planlov, vækstfonden og motorvejen mellem Holstebro og Herning er dog reelle nyskabelser. Motorvejen har været på tegnebrættet gennem længere tid, men først nu lægger regeringen hovedet på blokken og siger, at den rent faktisk vil bygge den. Det står dog stadig uklart, hvor de omkring to en halv milliarder kroner, som motorvejen vurderes at koste, skal komme fra - ud over at de skal findes i efterårets finanslovforhandlinger.
Regeringen afviser kritik fra andre dele af Udkantsdanmark af, at pakken primært retter sig mod Vestjylland. Især fordi den lempede planlov kommer kommuner tilgode i hele landet.
/ritzau/