Annonce
Politik

Penge til lokalt lægehus

Regeringen giver 200 millioner kroner årligt de næste fire år til at etablere og styrke læge- og sundhedshuse over hele landet. Det skal mindske antallet af patienter, der behøver indlæggelse på hospitalerne. Foto: Scanpix/Erik Refner/arkiv

De næste fire år giver regeringen 800 millioner til nye lægehuse, hvor der også lokalt er blevet tildelt penge.

Borgere over hele landet får fremover kortere til lægelig behandling.

Lokalt er der blevet sat 846.602 kroner af til modernisering og renovering af lægecenteret i Maribo.

Det bliver resultatet, når regeringen over de næste fire år fordeler 200 millioner kroner årligt til at etablere og styrke sundheds- og lægehuse over hele landet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.

Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby vil det garantere en bedre geografisk balance på sundhedsområdet, fordi flere behandlinger kan foretages i sundhedshuse i stedet for på hospitaler.

- Det giver jo ikke mening, at en ældre patient med kol (lungesygdom, red.) skal ud på en lang og besværlig tur til et sygehus, hvis behandlingen i stedet for kan foregå på et lokalt læge- eller sundhedshus, der ligger langt tættere på patientens hjem, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i pressemeddelelsen.

I læge- og sundhedshuse kan praktiserende læger og eksempelvis jordemødre eller sundhedsplejersker samles i større fællesskaber.

De i alt 845 millioner kroner, der bliver givet til lægehusene, er en del af det sundhedsudspil, som sundhedsministeren lancerede i 2017 under titlen "Sundhed, hvor du er".

I udspillet lægges der blandt andet vægt på, at man skal forsøge at behandle så mange som muligt lokalt i stedet for at indlægge dem på specialiserede hospitalsafdelinger.

Det er ifølge Sundhedsministeriet især mennesker med den kroniske lungesygdom kol samt type 2-diabetes, der har behov for hyppig kontakt med sundhedsvæsenet.

Antallet af borgere med en kronisk sygdom er 860.000, og det vil stige i fremtiden, skriver ministeriet.

Derfor skal man lokalt kunne hjælpe bedre, mener Ellen Trane Nørby.

- Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet kommer tættere på borgerne, så de får flere gode tilbud der, hvor de bor. Derfor er jeg meget glad for, at vi nu sikrer oprettelsen af nye sundhedshuse så markant, som vi gør her, siger hun.

I 2018 bliver der givet 207 millioner kroner, og de vil gå til at etablere omkring 20 nye sundheds- eller lægehuse. Desuden går der penge til indkøb af nyt udstyr, renovering og udbygning af de eksisterende lægehuse.

De nye sundhedshuse skal samtidig hjælpe med at fastholde og tiltrække læger i de områder af landet, som oplever lægemangel.

  • Flere penge til læge- og sundhedshuse
    Regeringen giver 200 millioner kroner årligt de næste fire år til at etablere og styrke læge- og sundhedshuse over hele landet. Det skal mindske antallet af patienter, der behøver indlæggelse på hospitalerne. Foto: Scanpix/Erik Refner/arkiv
Annonce
Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Annonce
Annonce
Lolland

Købmand trækker sig: Har ikke tid

Lolland

Lollandske børn går sultne i seng

Guldborgsund

Henter hjælp hos ekspert: Lokal bævers fremtid afgøres i løbet af et par uger

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

112

Mand gik amok og slog politibetjent

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF