Annonce
Politik

Politiformand roser strammere koranlov - men tvivlstilfælde lurer

Det bliver lettere at håndtere en ny lov, der skal forbyde koranafbrændinger, med de ændringer, regeringen nu har lavet i lovforslaget, siger politiforbundsformand. Men der vil stadig være situationer, hvor politiet kommer i tvivl. Her vogter politibetjente ved en varslet koranafbrænding af Rasmus Paludan ved Tyrkiets ambassade. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Koranlov vil kun gælde skrifter med religiøs betydning, og det er en forbedring, siger Politiforbundet.

Regeringens ændringer i det lovforslag, der blandt andet skal forbyde afbrænding af koraner, gør alt andet lige en kommende lov nemmere at håndtere for politiet.

Det siger Heino Kegel, der er formand for Politiforbundet.

Regeringen ville i første omgang forbyde utilbørlig behandling af både skrifter og andre genstande med betydning for trossamfund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I det nye lovforslag vil det kun gælde skrifter.

Lovforslaget skal desuden nu kun omfatte anerkendte trossamfund, og det er de punkter, Heino Kegel hæfter sig ved.

Men der vil stadig være tvivlstilfælde, siger Heino Kegel. Han har før sagt om lovforslaget, at det var "elastik i metermål". Nu er elastikken lidt mindre.

- Men nogle vil udfordre den her lovgivning. Vi vil komme til at stå i situationer, hvor vi er i tvivl.

- Så handler vi selvfølgelig, og så vil det vise sig efterfølgende, om det er inden for skiven, siger han.

Han svarer ikke på, om han helst ser, at loven slet ikke bliver til noget.

- Politiet er en politisk styret organisation. Vi forholder os ikke til, hvilken slags lovgivning myndighederne og regeringen kommer med.

- Men jeg har selvfølgelig ret til at kommentere på, når man laver en lovgivning, der er svær at føre ud i livet. Det er mine medlemmer, der skal gøre det i sidste ende, siger han.

Han nævner ordet "utilbørlig", som for nogle kan betyde ét, mens det for andre kan betyde noget andet. Det kan skabe tvivl.

- Det må være op til domstolene, siger han.

- Man kan altid diskutere ordet. Det er svært at finde noget andet. Vi er også vant til at skønne i hverdage i forhold til anden lovgivning.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere afvist Politiforbundets kritik og fastholdt, at der med det tidligere forslag var tale om en nålestiksoperation.

Nu ændres lovforslaget altså på flere af de punkter, Politiforbundet har nævnt. Og dermed ser Heino Kegel også en minister, der lytter.

- Og det er egentlig det, jeg vil hæfte mig ved. Det finder jeg positivt, siger han.

/ritzau/

  • Rasmus Paludan brænder koran
    Det bliver lettere at håndtere en ny lov, der skal forbyde koranafbrændinger, med de ændringer, regeringen nu har lavet i lovforslaget, siger politiforbundsformand. Men der vil stadig være situationer, hvor politiet kommer i tvivl. Her vogter politibetjente ved en varslet koranafbrænding af Rasmus Paludan ved Tyrkiets ambassade. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt