Annonce
Politik

Politikere trodser Trump: vil ikke hjemtage IS-krigere

Så længe Dansk Folkeparti har noget at skulle have sagt, kommer Danmark ikke til at hjemtage tilfangetagne IS-kriger, slår partiets udenrigsordfører, Søren Espersen, fast. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

S, DF og V afviser opfordring fra USA om at stille tilfangetagne IS-krigere for dansk domstol.

Det er helt udelukket, at Danmark kan hente IS-krigere hjem fra Syrien.

Så klar er meldingen fra både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre, efter at USA's præsident, Donald Trump, har opfordret europæiske allierede til at hjemtage omkring 800 tilfangetagne IS-krigere og stille dem for en domstol.

- Det bliver ikke aktuelt, så længe vi har noget at skulle have sagt. De har for lang tid siden spildt deres danske statsborgerskab. De er ikke længere danskere i mine øjne, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.

Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører i Venstre, stemmer i.

- Det er nogle af de farligste mennesker på jorden, og dem skal vi ikke have tilbage, siger han.

- At vi overhovedet står i det her problem, er jo Trumps skyld, fordi han over hals og hoved har valgt at trække de amerikanske styrker ud af Syrien, inden der er blevet skabt stabilitet.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, tøver heller ikke med at afvise Donald Trumps opfordring. Hun mener, at IS-krigerne skal retsforfølges lokalt.

- Det er Danmarks opgave at hjælpe med, at der bliver opbygget et retssystem og et fængselsvæsen lokalt, og så må de her personer udstå deres straf i de lande, hvor de har begået kriminaliteten, siger hun.

Michael Aastrup Jensen vil ligesom Socialdemokratiets retsordfører gerne se på, om man kan retsforfølge de tilfangetagne IS-krigere i Syriens nærområde.

- Der er andre europæiske lande, som har erfaringer med at fratage statsborgerskab fra de her mennesker in absentia. Det synes jeg er en spændende mulighed, siger V-ordføreren.

Donald Trumps opfordring til de europæiske allierede kommer på et tidspunkt, hvor Islamisk Stats såkaldte kalifat ifølge præsidenten "er klar til at falde".

Hvis Europa ikke henter deres IS-krigere hjem, er alternativet, at USA er tvunget til at løslade dem, lyder argumentationen fra den amerikanske præsident.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få en kommentar fra hverken udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eller justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

I en mail skriver Justitsministeriet, at myndighederne vurderer i den enkelte sag, hvad der inden for de retlige rammer er det rigtige at gøre.

- Sagerne rejser nogle meget komplicerede problemstillinger, som løbende drøftes og koordineres i en fælles myndighedsgruppe med deltagelse af blandt andet Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet, hedder det.

I PET's seneste trusselsvurdering fra 2018 er vurderingen fra Center for Terroranalyse, at der siden sommeren 2012 er rejst 150 person fra Danmark til Syrien eller Irak for at opholde sig hos militante islamiske grupper.

Tallet kan være højere. Det vurderes dog samtidig, at tallet har været faldende siden 2014, og de seneste år har der været meget få udrejste.

  • DF om S-korrektion på konventioner: Det er amatøragtigt
    Så længe Dansk Folkeparti har noget at skulle have sagt, kommer Danmark ikke til at hjemtage tilfangetagne IS-kriger, slår partiets udenrigsordfører, Søren Espersen, fast. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt