Professorer kritiserer dansk enegang i sager om statsborgerskab

Flere udenlandske professorer kritiserer den måde, særlige sager om statsborgerskab bliver behandlet på i Danmark.

Politikerne skal nemlig hverken forklare sig eller følge bestemte love, når de beslutter, om en person kan få dansk statsborgerskab eller ej. De stemmer udelukkende ud fra egen overbevisning.

I intet andet EU-land sagsbehandler politikere på den måde.

Det skriver Altinget.

Tre professorer på tværs af EU siger til mediet, at de blandt andet frygter, at politikernes magt i de såkaldte dispensationssager skaber mere vilkårlighed og flere brud på menneskerettighederne.

- Jeg ser det som et levn fra det 19. århundrede, og det burde ikke forekomme i en retsstat i dag, siger juraprofessor Patrick Wautelet fra Universitetet i Liège i Belgien til Altinget.

I eksempelvis Rumænien afskaffede man praksissen for længe siden. Og i Holland og Belgien har man inden for nyere tid reformeret lignende systemer.

Det fortæller René de Groot, professor emeritus i komparativ ret fra Maastricht Universitet, der kalder den udbredte danske praksis for "meget bemærkelsesværdig".

Tilsvarende lyder det fra professor Maarten Vink fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze i Italien.

- I dag afspejler denne skønsmæssige procedure udført af politikere i Danmark en forældet praksis i Europa, siger han til Altinget.

Ifølge udlændinge- og integrationsordfører Kaare Dybvad Bek (S) har Danmark et system, "der er anderledes end i mange andre lande".

- Man kan have forskellige holdninger til, om det er hensigtsmæssigt, men det er nu en gang sådan, det er beskrevet i Grundloven, og det er ikke lige noget, man kan ændre med et fingerknips, skriver han til Altinget.

I Danmark bliver der hvert år behandlet mellem 200 og 500 særlige sager om statsborgerskab.

/ritzau/