Regering vil øremærke udviklingsbistand til klimahjælp

Fire milliarder kroner af Danmarks samlede udviklingsbistand skal gå til klimaindsatser - og 60 procent af pengene skal gå specifikt til klimatilpasning for de lande, som er hårdest ramt af klimaforandringerne.

Det siger Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, til Ritzau.

Ministeren ledsager i disse dage kronprinsesse Mary på et besøg i Vanuatu. Landet består af over 80 øer, hvoraf de 69 er beboede. Der bor cirka 313.000 mennesker på øerne. Vanuatu er i høj grad udsat for naturkatastrofer.

Senest blev landet ramt af en cyklon den 2. marts efterfulgt af både et jordskælv og endnu en cyklon den efterfølgende dag. Ifølge FN bidrager katastroferne gennemsnitligt til skader på mere end 42 procent af Vanuatus bruttonationalprodukt.

- Her ser vi nogle af de meget konkrete eksempler, som desværre allerede findes nu, på, at de mest sårbare lande i verden, de rammes af klimaforandringerne ganske hårdt, siger Dan Jørgensen.

- Det er nødvendigt, at vores udviklingshjælp afspejler det. Og det er nødvendigt, at vi afsætter midler både til at bekæmpe klimaforandringerne i de lande, som er i gang med at vækste økonomisk, men i særdeleshed at hjælpe de lande, som rammes hårdt af cykloner, tørke eller andre effekter af, at temperaturerne stiger, siger ministeren.

Finansloven for 2023 er stadig ved at blive forhandlet, og det er derfor endnu ikke klart, hvor mange penge der skal gives i udviklingsbistand. I 2022 lå udviklingsbistanden på cirka 19,8 milliarder kroner.

Ifølge Dan Jørgensen er klimaforandringerne blevet en af de helt store bagvedliggende årsager for nogle af de mere klassiske behov for udviklingsbistand.

- Når vi vælger at bruge så mange penge på klimaindsatser, er det, fordi de traditionelle udviklingspolitiske former, som man kunne have - altså fattigdomsbekæmpelse, hjælpe så mange børn som muligt med at komme i skole, menneskerettigheder og så videre - også hænger sammen med klima i dag, siger ministeren.

- Det første, der sker, når familier bliver fattigere og sulter og tørster på grund af klimaforandringer, det er, at børn holdes hjemme fra skole.

60 procent af pengene - altså cirka 2,4 milliarder kroner - skal gå til klimatilpasning. Det kan for eksempel være infrastruktur og sikring mod naturkatastrofer.

- Vanuatu rammes jo lige nu af cykloner - meget hyppigere og meget hårdere, end de nogensinde tidligere har været udsat for det. Det betyder, at for eksempel deres energiinfrastruktur skal genopbygges.

- Det handler om deres vejnet. Det handler om at sikre steder på deres øer, hvor de kan blive oversvømmet, når cyklonerne kommer - at de kan blive dæmmet op, når cyklonerne kommer, siger Dan Jørgensen.

/ritzau/